5 tips til skønne vinterfotos

Selvom vinteren typisk forbindes med en kold og mørk tid, har den fotografisk meget at byde på i form af for eksempel en solopgang i tågen eller funklende iskrystaller. Sneen kan dog bringe nogle særlige udfordringer med sig. Kombinationen af hvide vinterlandskaber og et skarpt sollys kan udfordre lyseksponeringen på de fleste kameraer. Hvis du blot er opmærksom på et par ting, kan det sagtens lykkes at få et par pletskud i kassen.

Tip 1: Hold udstyret varmt, og husk batterierne

Ved vinterfotografering i det fri er det vigtigt at huske ekstra batterier til kameraet, fordi kulden påvirker ydeevnen og reducerer batteriernes levetid. Det er derfor en god idé at opbevare de ekstra batterier i en jakkelomme frem for i rygsækken. Kameraet bør også pakkes i en beskyttende pose. Udsving i temperaturen fører også til duggede linser.

Tip 2: Vær opmærksom på lyset

Sne kan i nogle tilfælde synes grålig på billeder, og personer ser ofte for mørke ud i det hvide vinterlandskab. Det skyldes, at den lyse overflade af sne forstyrrer lysmåleren på kameraet. Det ser ud, som om der på forhånd er tilstrækkeligt med lys, og blitzen derfor ikke er nødvendig. Den nemmeste måde at komme ud over problemet er at vælge motivfunktionen ’sne’ eller at bruge en ekstra lyskilde, som gør motivet lysere. Hvis du på forhånd er erfaren med et kamera, kan du justere på ISO-indstillingerne.

Tip 3: Spændende forgrund

Når du fotograferer et vinterlandskab, skal du især være opmærksom på at have en spændende forgrund. Hvis du for eksempel viser frosne grene, et hegn eller mennesker i forgrunden, tildeler du billedet mere dybde og gør det dermed mere interessant. Leg med dybdeskarpheden for at få fine resultater. Selv en sløret forgrund kan give et flot resultat. Indfang vinterens aftryk i form af et iskoldt åndedræt eller en islagt plante.

Tip 4: Selfies i sneen

En skinnende sol på den hvide, nyfaldne sne er et smukt syn. Hvis du vil forevige det med et billede af dig selv i de smukke omgivelser, skal du undgå at have solen i ryggen. Kombinationen af baggrundsbelysning og sne resulterer i, at dit ansigt bliver for mørkt. Stil dig i stedet med siden til solen og lad dens stråler oplyse dig for et flottere resultat.

Du kan i øvrigt nemt efterbehandle dine fotos i CEWE fotoview.

Tip 5: Bevægelse i sneen

Hvis du vil indfange en rask tur på skiene eller en sneboldkamp med børnene, skal du bruge kameraets funktion med billeder i serieoptagelse eller motivprogrammet ”Sport”. Hvis du vil fange en dynamisk bevægelse, kan du prøve at trække kameraet med dig. For at gøre dette skal du fokusere på personen eller objektet og tænde stabiliseringsfunktionen på dit kamera.

Husk, at du kan forevige dine bedste vinterbilleder i en CEWE FOTOBOG og i store formater på CEWE VÆGBILLEDER.