En hilsen fra hjemmekontoret – tidsfordriv til dig derhjemme!

Vores social media manager i Norge, Monika, arbejder som så mange andre hjemmefra lige nu. Her giver hun inspiration til, hvad du kan få tiden til at gå med.

Det er meget mærkelige tider. Det kan vi alle være enige om. Som så mange andre arbejder jeg, Monika, hjemmefra. Når jeg er færdig på arbejde, så er jeg allerede hjemme. Det er virkelig meget tid hjemme.  At det kan blive lidt kedeligt at sidde hjemme, er ikke et af de største problemer i disse dage, men alligevel har jeg lyst til at give dig nogle tips til, hvad du kan lave derhjemme.

Og ja, fordi jeg arbejder hos CEWE, så vil disse tips hovedsagelig dreje sig om ”fotografering og billeder” og ikke top 10 serier på Netflix (selvom jeg også har nogle gode forslag her). Men, fotografering og billedminder er jo noget af det sjoveste, man kan få tiden til at gå med, eller hvad?

Tag et kig på gamle billeder

Jeg gik på opdagelse i mit pulterkammer, hvor jeg fandt min PC fra gymnasiet (dvs. en PC fra 2005 i mit tilfælde). Jeg tog den med mig og krydsede fingre for, at der stadig var lidt liv tilbage i det gamle skrog – og det var der!

I mappen ”Billeder” fandt jeg virkelig meget god underholdning. Nogle fotos fik mig til at le så højt, at min kæreste frygtede, at det allerede havde slået klik for mig. Andre billeder blev jeg lidt flov over (studenterfester i 2008. Woop woop!).

Men, det var sindssygt sjovt at se tilbage på alle de øjeblikke, og det kan virkelig anbefales, hvis du har lyst til at slå et par (okay tre) timer ihjel! Jeg fandt også en scrapbog, som jeg fik af en af mine veninder, da jeg fyldte 20. Her havde hun samlet billeder af vores mangeårige venskab. Jeg blev sendt direkte tilbage til teenageårene, da jeg bladrede igennem bogen og blev mindet om de mange sjove ting, vi lavede – og hvor meget det stakkels kamera blev (mis)brugt.

Fotobog til veninder
Ja, vi meldte os til Idol. Nej, vi vandt ikke.
Fotobog til veninder
Side for side bliver det kun sjovere og sjovere.

Jeg fik også lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig har givet hende en lignende gave. Men, nu har jeg jo tid nok om aftenen. Så NU skal jeg i gang med at sortere alle disse ”herlige” billeder, og så skal jeg lave en fotobog til hende – stopfyldt med billeder, som gør hende allermest glad og en smule flov.

Har du også veninder, der fortjener et sjovt minde fra en svunden tid? Det kan du f.eks. fikse med en personlig fotobog.

Psst.: Du kan vælge en alternativ leveringsadresse, så fotobogen bliver sendt direkte hjem til hende!

Find fotomotiver i hjemmet

Køkkenredskaber, planter, frokosten og kæledyret. Der findes masser fotomotiver i hjemmet! Undertegnede har f.eks. udsat hjemmets orkidé, havregrøden og kæresten for fotografering.

Greetings fra hjemmekontoret. Her repræsenteret af min kæreste.

I går aftes fik jeg lyst til at lave et eller andet! Valget faldt på karamelpopcorn, hvilket der naturligvis også blev et lille photoshoot ud af.

I give you karamelpopcooooooorn! Husk at forevige de små hverdagsøjeblikke. Jeg vil i hvert fald altid huske, at jeg præsterede at lave dette!

Hvis du har et spejlreflekskamera (kamera med udskiftelig optik), så er dette desuden en fin anledning til at prøve sig lidt frem og lære de mange forskellige kameraindstillinger. Hvis du, som mig, ofte bruger autofunktionen, så bør du slå den fra og prøve dig frem med manuelle indstillinger. Prøv at se, hvad der sker!

Elsker du at tage billeder med mobilen? Så tag et kig på vores tips til, hvordan du tager gode billeder med din smartphone, og hvordan du redigerer dine smartphonebilleder.

Tag kameraet med ud i den friske luft

For ikke at ende med en ordentlig omgang økuller, kan det være fint at gå en lille tur i ny og næ. Men husk selvfølgelig at holde afstand til andre og tag hensyn til rådene fra sundhedsmyndighederne. Jeg luftede mit kamera og min kæreste i området ved vores hjem. Her udfordrede jeg mig selv til at løfte blikket og holde øje med sjove og spændende fotomotiver.

Du behøver med garanti ikke tage mange skridt ud ad hoveddøren for at finde fine motiver.

Dyreliv, vandpytter, kæresten foran et sjovt hegn med graffiti og en glemt støvle var nogle af de ting, jeg opdagede.

Kig op – pludselig opdager du en sko, som hænger i en lygtepæl.

For mig giver det en slags indre ro at løfte blikket og jagte ægte, spændende eller sjove motiver. Så prøv selv og knips løs – uanset om du har et spejlreflekskamera eller et smartphonekamera.

Og husk nu også at vaske hænderne, når du kommer hjem igen.

Det fineste motiv er måske den, du har hjemmekontor sammen med?

I vores blogindlæg om at tage billeder af hverdagen kan du få endnu mere inspiration til – ja – hverdagsbilleder.

Jeg håber selvfølgelig, at du synes, at disse tips er brugbare i disse underlige dage. Hvis ikke, så har du i hvert fald slået et par minutter ihjel ved at læse dette blogindlæg og se på et par mærkelige fotos.

Til allersidst vil jeg bare sige: Pas på dig selv og hinanden.