Praktiske tips til flotte sommerbilleder!

Vores professionelle fotograf Robert Geipel fortæller, hvad der er vigtigt, når du fotograferer på stranden og ved havet, og hvordan det lykkes dig at tage stemningsfyldte feriebilleder.

Specielt i sommermånederne søger mange feriegæster til stranden og havet. Bølgeskvulp, sol og fint sand – det er ren afslapning. Nogle holder af at tilbringe ferietiden med sportslige aktiviteter på vandet eller på beach volley-banen, mens andre nyder en god bog i ro og mag. Børnene får masser af spændende oplevelser med at bygge sandslotte, fiske efter muslinger og bade. Derfor skal kameraet selvfølgelig ikke mangle!

Tip 1 – Billedopdeling

Vær opmærksom på den rigtige billedopdeling: Læg f.eks. aldrig horisonten i midten af billedet. En opdeling i forholdet 3:5 er perfekt. Fagpersoner taler her om ”det gyldne snit”, der også ses som ideal for æstetik og harmoni inden for kunstens verden.

Tip 2 – Format

Det rigtige format er også vigtigt for et harmonisk billedindtryk: Landskabsbilleder i tværformat, portrætter i højformat. Et ”forkert” valg af format kan frembringe spændinger i billedet.

Tip 3 – Farve

Ved stranden og havet handler det om motiver med et relativt smalt farvespektrum. Derfor er det en god ide at lede efter farverige objekter, der kan fungere som blikfang. Robert Geipel foreslår at inddrage strandkurve, redningsbøjer, solskærme eller et livredderhus i motivet.

Tip 4 – Lys

Lys er grundlæggende for at fremkalde en bestemt stemning i billedet. Den flotteste lyskilde giver naturen selv: den gyldne time til feriebilleder er kort efter solopgang eller kort før solnedgang. Lyset giver varme toner, og de lange skygger fremkalder en naturlig dybdeeffekt. Det belønner sig altså at stå tidligt op!

Tip 5 – Samme motiv flere gange

Hvis du har mulighed for det, så opsøg det samme motiv flere gange, da lysstemningen ændrer sig i løbet af dagen. På denne måde kan en fascinerende billedserie opstå. Du kan opnå spændende kontraster, hvis du vælger et skyggefuldt udgangspunkt (f.eks. under en solskærm) og bruger blitzen.

Tip 6 – Detaljer og baggrunde

Solnedgange eller små detaljer som en musling er begge flotte motiver og egner sig også senere som baggrunde eller dekorationselementer i en CEWE FOTOBOG.

Tip 7 – Inspiration

Tjek de forskellige postkort i feriebyens butikker. På den måde kan du få tips til seværdigheder, motiver og vinkler til din personlige billeder.