Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Fototips

Når lyset falder til ro ved fjorden

Mød CEWE Photo Awards skandinaviske månedsvinder Allan Andersen

Der findes øjeblikke i naturen, hvor alt falder til ro. Hvor lyset er helt perfekt, lydene forsvinder og tiden står stille et kort øjeblik. Det er netop sådan et øjeblik, Allan Andersen har indfanget i sit vinderbillede til CEWE Photo Award.

Billedet er skabt ved Als Odde, hvor Mariager Fjord åbner sig mod Kattegat – et sted, som igen og igen lokker ham ud med kameraet.

Majs skandinaviske månedsvinder i CEWE Photo Award 2027: "Echoes in Pastel Waters" - © Allan Andersen

Et landskab uden forstyrrelser

Det var en stille aprilaften. Vandet lå blankt og blikstille, og solen var netop forsvundet i horisonten. Tilbage var kun et blødt lys i pastelfarvet blå og rosa nuancer.

Da bådebroerne endnu ikke var sat i vandet efter vinteren, stod kun pælene tilbage – ranke og enkle.

"Jeg har fotograferet dem mange gange før, men lige denne aften gik det hele op i en højere enhed. Himmel og hav smeltede sammen, og pælenes refleksioner skabte et næsten drømmende og let forvrænget billede af virkeligheden", fortæller Allan.

At finde fotografien – og blive i den

Allan Andersen bor med sin familie i Mariagerfjord-området og har altid været fascineret af fotografi.

For tre år siden tog han et bevidst valg og købte sit første digitale spejlreflekskamera, et Nikon D800 med et fast 50 mm-objektiv.

"Det ændrede måden, jeg oplever verden på. Jeg begyndte at opsøge naturen på tidspunkter, hvor jeg ellers aldrig ville være der – tidlige morgener, sene aftener."

Fotograf Allan Andersen

Et billede, der næsten ikke blev til

Blandt Allans mange oplevelser med kameraet står én særligt tydeligt frem: fotograferingen af en blodmåne i 2025.

Alt tydede på, at det ville mislykkes. Kraftig blæst, skyer foran månen og en formørkelse, der næsten var ovre. De fleste var taget hjem. Allan overvejede det samme – men blev.

"Pludselig brød månen frem. Stadig rød, stadig dramatisk. Jeg vidste, at jeg kun havde få minutter."

Resultatet blev billedet 'Newborn Moon', som senere vandt en international fotokonkurrence og gav Allan mod på at tro endnu mere på sin egen tilgang.

"Det lærte mig, at tålmodighed og stædighed ofte er lige så vigtigt som teknik."

"Newborn Moon" - © Allan Andersen

Det bedste tip til nybegyndere

Hvis Allan skal give ét råd videre, er det ikke teknisk.

"Fotografering handler om at se. Først når du ved, hvad du vil fortælle, giver det mening at tage billedet", fortæller han.

Han anbefaler at arbejde bevidst, analysere sine egne billeder og langsomt opbygge en personlig stil frem for at jagte hurtige resultater.

"Golden Levitation" - © Allan Andersen

Billeder, der skal kunne mærkes

Allan redigerer sine billeder manuelt i Lightroom og deler dem både på Instagram og på RedOwlPhoto.dk. Men for ham stopper processen ikke ved skærmen.

For mig får billeder først for alvor liv, når de kommer på papir. Der er noget særligt ved at holde et print i hånden og se, hvordan lys, farver og papir arbejder sammen. Det giver en helt anden oplevelse end en skærm.

Derfor arbejder han også aktivt med print, fotokalendere og deltagelse i udstillinger og konkurrencer – senest med bidrag til Den Nationale 2026 under Selskabet for Dansk Fotografi. Parallelt arbejder han med et løbende projekt, hvor han gennem året fotograferer Mariagerfjord med henblik på at samle motiverne i en årlig kalender.

Med sit vinderbillede fra Als Odde minder Allan Andersen os om, at de stærkeste motiver ofte opstår, når tempoet sættes ned – og man giver lyset tid til at falde til ro.

Stort tillykke med titlen som skandinavisk månedsvinder i CEWE Photo Award.

Måske er du også interesseret i dette?

Nyhedsbrev med velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på din første ordre

Læs om:

  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

TAK!

Nu mangler du blot et enkelt klik

Vi har netop sendt dig en mail, hvori du skal bekræfte din tilmelding.

Når du har bekræftet din tilmelding, sender vi dig din velkomstkode.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores nyhedsbrev. Prøv igen senere.