Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Fremkald engangskamera

Er du også en af dem, der har holdt fast i brugen af engangskameraer? Hos CEWEs partnere PhotoCare, Click og Elgiganten kan du få billederne fremkaldt. Kontakt en af butikkerne direkte for at høre mere.

Fremkald dit engangskamera hos udvalgte CEWE-partnere

Hvornår bruger man engangskameraer?

I dag har de fleste jo en telefon, der tager rigtig gode billeder, derfor er det ikke længere så brugt at tage billeder med engangskamera. Men det hænder alligevel for eksempel til visse særlige lejligheder, at der ligger et engangskamera ved hver kuvert. Dermed siger værten eller værtsparret, at de håber, der vil blive taget en masse billeder af festlighederne, som man kan glæde sig over senere. Disse festlige begivenheder kan eksempelvis være:

  • Bryllupper. Hvis der ved nogen specielle anledninger bliver taget mange billeder, er det nok ved et bryllup. Det bliver taget bryllupsbilleder både under forberedelserne, lige fra polterabend til når den kommende brud prøver brudekjole med veninderne, og når der er prøvesmagning på menuen. Der tages billeder ved den kirkelige højtidelighed, og når brudeparret kommer ud af kirken. Desuden knipses der løs under middagen, når der holdes taler og når brudeparret skal op på stolene og kysse. Og så er der jo ofte også en lang og festlig fest, der ofte varer hele natten.
  • Konfirmation. Ved konfirmationer er der også rig lejlighed til at tage billeder med engangskamera eller med mobilen. Måske kender nutidens konfirmander ikke så meget til brugen af engangskameraer, men de vil nok synes, det er en sjov ide, at der bliver lagt ét ved hver kuvert.
  • Baby shower. Det bliver mere og mere populært at holde baby shower i Danmark, hvor den kommende mor fejres af veninder og familie. Og det er da også en hyggelig tradition med en lille fest, hvor der gives gaver til den lille ny, der er på vej, og man hygger sig med snak og god mad. Hvis man pænt beder gæsterne om at lægge telefonerne væk og i stedet tage billeder med engangskamera, man har købt til lejligheden, skal det nok blive taget godt imod.

En af de største fordele ved at bruge engangskameraer er nærvær! Alle gæster til festen stadig kan tage en masse billeder, så de gode øjeblikke bliver bevaret. men de behøver ikke at have deres telefoner fremme, og de fleste vil nok gerne have, at gæsterne lægger telefonen væk, når de nu er inviteret til fest.

Fremkald billeder fra engangskamera ved CEWEs fotopartnere

Når du har brugt dit engangskamera, skal billederne derfra fremkaldes, og det kan du gøre i vores fotopartneres forretninger. Vores fotopartnere, der fremkalder billeder fra engangskameraer, er Elgiganten, CLICK og PhotoCare. så kontakt din lokale butik og hør om muligheden for at få fremkaldt billederne der. Når du er i butikken, putter du hele engangskameraet i en pose og udfylder de relevante oplysninger på posen. Så bliver din film sendt til fremkaldelse, og ca. 2 uger efter er dine fotos klar.

Billeder fra engangskamera, hvad kan man bruge dem til?

Du kan for eksempel sætte dine fremkaldte billeder fra engangskameraet i glas og ramme til pynt i hjemmet. Så kan du nyde de gode minder hver gang, du kaster et blik på billederne. Du kan også lave en CEWE FOTOBOG med billederne. Det kræver blot, at du indscanner dem, så de ligger elektronisk, så kan du lave hele bogen direkte på vores hjemmeside. Google har fx lavet en fotoscanner-app. Alternativt kan du jo selvfølgelig bruge dine digitale billeder, men hvis du gerne vil bruge dine billeder fra engangskameraet, er dette måden.

Fremkald analoge billeder og digitale billeder

Både her hos CEWE og hos vores nævnte fotopartnere kan du selvfølgelig også fremkalde digitale fotos, og hos CLICK, Elgiganten og PhotoCare kan du faktisk også stadig fremkalde analoge billeder. Dine analoge billeder der dem, der er taget med et gammeldags kamera med filmrulle i, og dem fremkalder du på samme måde som billederne fra et engangskamera. Digitale billeder kan du fremkalde direkte på vores hjemmeside eller hos vores nævnte fotopartnere.

Lav plakater, vægdekorationer og fotogaver med dine billeder

Husk på at du altid kan scanne dine analoge billeder og billeder fra engangskamera. Det gøres nemt og hurtigt med din telefon. Når du har billederne elektronisk, kan du uploade dem på vores hjemmeside. Så har du nøjagtig de samme muligheder med dem, som hvis det var digitale billeder, du havde taget. Dette er især en god ide, hvis du har ældre billeder, du gerne vil bruge. Måske sidder du med et flot, gammelt fotoalbum fuld af barndomsbilleder eller med billeder fra dine forældres eller bedsteforældres barndom og ungdom. Nu kan du overraske dem med flotte fotoprodukter med de gamle, analoge billeder på!

Du kan for eksempel lave flotte og sjove fotogaver til hele familien, plakater med dit eget foto i mange størrelser og kvaliteter, samt mange andre vægdekorationer som fx en fotocollage eller billeder i sort-hvid til væggen. Alt sammen med dine egne pletskud, både de nye og de gamle.