Invitationer
4 idéer til kreative fest-invitationer
Datoen er fundet og planlægningen er i gang. Men ingen fest uden gæster, og derfor skal du have sendt invitationer af sted. Her er fire idéer til, hvordan du laver kreative og personlige invitationer, som helt sikkert får gæsterne til at glæde sig til din fest!
1. Skab et eksklusivt look med effektlak
Vil du gerne imponere dine gæster med eksklusive invitationer? Der er ikke noget, som kan pifte dine invitationer op, som effektlak. Vælg mellem effektlak i guld, sølv, roseguld eller blank effektlak –og skab wauw-effekt inden festen er startet!
2. Sæt en video i kortet
Når du bestiller foldekort, har du også mulighed for at sætte video i kortet. Lav fx en personlig videohilsen til gæsterne og sæt den i kortene, så de bliver endnu mere personlige og unikke! Når du trækker video-filen ind i kortet, laves en QR-kode, som gæsten kan scanne med sin mobiltelefon, og så vil videoen blive afspillet på gæstens device. Et kreativt input, som måske giver sjove og kreative svar?
3. Tænk ud af boksen
Selvom vi har mange flotte og forskellige kort og designs, så kan du også lave kreative invitationer af andre fotoprodukter. En billedstimmel eller et Art Print kan give et kreativt tvist til dine invitationer – og det ene behøver ikke udelukke det andet, du kan sagtens kombinere en klassisk invitation med en billedstrimmel. Her er det kun din egen fantasi, som sætter grænsen!
4. En lille, sjov udfordring til gæsterne
Elsker du og gæsterne en sjov gåde? Gør din invitation til en rebus, som engagerer dine gæster og sætter gang i lidt hjernegymnastik. Tip: Overvej, hvor svær den kan være – og vedlæg evt. løsningen. Formålet er jo, at så mange som muligt deltager i festen!