Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Tag gode billeder! Læs vores tips og gode idéer

Elsker du at tage billeder, og er du mester i at se det gode pletskud allerede inden, det er der? Gode billeder kommer ikke altid af sig selv, nogle gange skal de hjælps lidt på vej. Læs med her om, hvordan du tager gode billeder, som du kan bruge til flotte fotoprodukter.

Det kan nærmest ikke lade sig gøre at sige, hvad gode billeder er. Det kommer an på øjet, der ser, og på, hvad du egentlig gerne vil med dit billede. Alligevel er der nogle tips og tricks, du gerne må have i baghovedet næste gang, du fotograferer. Vi har samlet 10 af de bedste her, og derefter kan du læse lidt om, hvad du kan bruge dine gode billeder til.

10 tips til at tage gode billeder

Du kan bruge din smartphone eller digital kamera. Tager du analoge billeder, skal du huske at have i mente, at du ikke bare kan fyre løs og slette, men at du skal spare lidt på skuddene.

  1. Regel nummer ét er, at du skal få styr på dit kameras funktioner. Lær dit kamera at kende og se, hvad der er af muligheder og begrænsninger. Så har du mulighed for at sætte indstillingerne, så de passer til det behov, du har
  2. Hav dit motiv i fokus. Hvad er det vigtigste på billedet? Tag stilling til, om det skal være i midten af billedet, eller om billedet vil bliver mere spændende og få mere liv, hvis det er i den ene af siderne
  3. Lige som selve motivet er vigtigt, er det også vigtigt at se på baggrunden. Hvad er der bag ved det, du gerne vil fotografere? Husk på at man gerne må flytte noget eller om-arrangere, hvis det får billede til at se bedre ud
  4. Tag mange billeder (selvfølgelig ikke, hvis du har et analogt kamera, som skrevet om tidligere). Så kan du altid sortere i dem senere
  5. Lyset kan redde et billede eller ødelægge det. Dagslys er det bedste lys at tage gode billeder i, og de 2 første timer efter solopgang og de 2 sidste timer inden solnedgang, giver næsten optimale forhold. Vær dog opmærksom på, hvor meget lys der er, hvor det rammer og eventuelt reflekteres. Du kan også godt tage flotte aftenbilleder, men vær da opmærksom på, at du skal holde kameraet helt stille eller bruge et stativ, da lukketiden er længere
  6. Prøv dig frem! I stedet for bare at klikke løs, så tænk dig om, når du tager billeder og vær bevidst om, hvad der kunne give et rigtig godt billede
  7. Hav også in mente, hvad formålet med billederne er. Skal det være et smukt stykke kunst til din stue i form af et flot vægbillede, som du skal se på i mange år? Eller tager du billeder til et fotoalbum, hvor de ikke kun skal se pæne ud men også vise realistiske hverdagssituationer?
  8. Find det rette perspektiv. Overvej om du skal tættere på, ned at sidde eller om på den anden side.
  9. Der er dog situationer, hvor du skal blæse højt og flot på alle de gode råd og tips til at tage gode billeder, du har læst og hørt rundt omkring. Og det er, når der er en spontan situation simpelthen bare indbyder til at tage et billede. Der skal du glemme alt og bare skyde løs!
  10. Sidst men ikke mindst: Husk på at det er dit billede! Hvis du synes, det er fedt med billeder af ungerne, der laver mad med mel og flydende margarine over hele køkkenet, jamen så er det et godt billede for dig.

At tage de gode billeder handler også om tilfældighedernes spil, såsom at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Så du må ud at øve dig, god fornøjelse!

Hvad kan du bruge de gode billeder til?

Lav sort-hvid billeder til væggen af dine egne, gode pletskud. Det er en metode, der kan give flotte og stemningsfulde effekter til ethvert billede. Ellers lav din egen plakat eller fotolærred med dine egne fotos på.

Du kan også fortælle dine historier med billederne ved at lave en fotobog online. Her kan du vælge forskellige formater og designe fotobogen helt i den stil, du ønsker.

Alle vores nævnte fotoprodukter laves med vores gratis designsoftware.