Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Julekort

Den perfekte tekst til julekortet

Der er mange måder at skrive julekort på, og vi guider dig til de mest personlige tekster

Det er skønt at modtage et personligt julekort med posten i juletiden. Vi værdsætter den tid et andet menneske har brugt på at skrive og sende en julehilsen til os, og mange af os har kortene fremme i hele julen. Men hvad skriver man i sit julekort? Her i artiklen giver vi dig gode idéer til, hvad du skal skrive i dine julekort i 2024 - og de er supernemme at kopiere til dine julekort!

Klassiske tekster i julekort

Ofte er den klassiske julehilsen også det mest enkle

God jul

Kære XX

Vi ønsker dig og dine en rigtig god jul og et lykkebringende nytår! Vi håber, I får nogle hyggelige juledage med hele familien.

Kærlige julehilsner XX

Glædelig jul

Kære XX

Glædelig jul og godt nytår! Vi håber, I får en fantastisk jul fyldt med glæde og hygge. Tak for alle de hyggelige øjeblikke i årets løb. Vi ser frem til endnu flere næste år.

Varme hilsner fra XX

Merry Christmas

Kære XX

Vi sender de varmeste ønsker om en dejlig jul og et godt nytår.

Julekram og -knus fra XX

Er du klar til at lave et klassisk julekort?

Det supernemme julekort

Må det gerne være endnu nemmere, så se her!

Vidste du…

Julekortet stammer fra England, hvor det første julekort blev skrevet af Sir Henry Cole. Han havde for vane at skrive masser af hilsner til venner og bekendte i julen. I 1843 fik han ideen til at lave det traditionelle fortrykte kort, hvor man blot indsætter modtagerens navn og sin egen underskrift.

I 1870’erne kom de første julekort til Danmark, og julekortet har siden da udviklet sig meget. I dag findes det i mange varianter, fra traditionelle, søde, sjove, humoristiske – og selvfølgelig det personlige julekort med dit eget billede.

Sjove tekster i julekort

Giv teksten i dit julekort en humoristisk vinkel

Ho ho ho!

Kære XX

Har du hørt det?! Julemanden har netop offentliggjort sin 'Nice List' – og du er øverst!

Glædelig jul – og held og lykke med alle dine juleønsker!

Juleknus fra xx

Skål!

Kære XX

Skål for julesmåkager, skønne traditioner og det bedste selskab! Lad os hæve vores glas og fejre alt det gode, vi har oplevet!

Glædelig jul og knaldgodt nytår!

Med varme julehilsner XX

Falalala!

Kære XX

Ønsker dig en jul fuld af kærlighed. Og konfekt. Mest konfekt! Glædelig jul og godt nytår!

Festlige hilsner XX

Bestil julekort med din egen sjove tekst i!

Vil du gerne skrive en lang tekst i dit julekort?

Der er masser af måder at skrive julekort på. Nogen gør det kort, og andre foretrækker at fortælle om årets højdepunkter. Nedenfor giver vi dig et eksempel på, hvordan en lang julehilsen kunne se ud. Du kan copy-paste den, eller blot bruge enkelte passager i det omfang, det passer til dine julekort.

Kære XX

Julen er atter over os med al sin magiske charme og hygge. Det er den tid på året, hvor vi stopper op for at værdsætte de mennesker, der betyder mest for os. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende dig mine varmeste julehilsner og takke dig for alle de fælles oplevelser, vi har haft i årets løb.

Jeg håber, at dit hjem bliver fyldt med latter og glæde, når familien samles omkring julebordet. Må lyden af julesange og duften af hjemmebag sprede varme i din stue, og må du finde glæde i små øjeblikke – som duften af julegran, at pynte hjemmet eller bare nyde en stille stund med en kop varm kakao.

Året der gik var præget af skønne øjeblikke. Julen giver os mulighed for at reflektere over disse og tage alt det gode med os ind i det nye år. Jeg ser frem til mange nye oplevelser og minder, vi skal skabe sammen i det nye år.

Glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Kærligste hilsner XX

Et julekort med julevers

Brug et af julesangenes mange fine budskaber i dit julekort

Dit yndlingsjulevers på julekortet

Synes du, det klassiske ’God jul’ på forsiden af dit julekort er for kedeligt? Så brug i stedet dit yndlingsvers fra en julesang. Der findes så mange fine budskaber! Et par eksempler kunne være ”Dejlig er jorden”, ”I denne søde juletid”, ”Lad dit ønske flyve ud”, ”Bare du af hjertet tror”, ”Nu glædes gamle og unge” og ”Glæden er jordens gæst i dag”.

Lav det her

Lyst til mere julehygge!

Kan du heller ikke få nok af hyggelige julestunder derhjemme? Se her.

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på din første ordre

Læs om:

  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden gælder hele din første ordre af fotoprodukter. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.