Tag bedre billeder med mobilen: 6 enkle tips
Kender du alle de smarte funktioner, som dit mobilkamera tilbyder? Få 6 smarte tips her
"Hvordan tager jeg bedre billeder med min mobiltelefon?", spørger du måske. Kort sagt: Husk at rengøre linsen, brug hjælpelinjer, juster eksponeringen og brug de forskellige tilstande (vidvinkel, portræt, panorama). Så får du bedre og mere spændende mobilbilleder, både på iPhone og Android. I denne artikel guider vi dig gennem de forskellige tips og kamerafunktioner.
Tip 1: Vend telefonen rundt (for lavere perspektiv)
Vores første tip er faktisk slet ingen funktion, men noget så banalt som at vende telefonen på hovedet, når du tager billeder i højformat. Det giver nemlig dine billeder et helt andet look, fordi perspektivet ændres. Særligt, når du tager billeder i frøperspektiv, kan du få kameraet helt tæt på jorden, når du vender telefonen på hovedet.
Dette tip er særlig velegnet, når du har et interessant underlag som fx brosten, græs, sandstrand eller som her togskinner.
Tip 2: Brug vidvinkel (0,5x)
Når du tager billeder med vidvinkel, er det ikke kun din position i forhold til dit motiv, der bestemmer dit billedudsnit. Det gør objektivets brændvidde også. Og heldigvis er moderne smartphones udstyret med flere brændvidder.
Du finder funktionen ved at åbne kameraet og trykke på 0,5 eller vidvinkelsymbolet. Herefter vil du se hvordan vidvinkeltilstand får dit motiv til at se ud.
Med vidvinkel i dine billeder kan du skabe mere dramatik, fx når du fotograferer tårnhøje skyskrabere som her.
3 simple (men vigtige!) tips
- Tør linsen af, inden du tager billeder
- Slå gitterfunktionen til i dine kameraindstillinger, så du har nemmere ved at skabe en god komposition i dine billeder.
- Tag altid mange billeder, så du har et stort udvalg og kan vælge de bedste
Tip 3: Juster eksponering (lys/mørke)
De fleste mobiltelefoner har en indstillingsmulighed for eksponering, hvilket betyder, at du kan gøre billedet mørkere eller lysere, end telefonen selv gør det. En lille justering her kan gøre mobilbilledet meget mere visuelt interessant, og mange tænker slet ikke over, at denne funktion findes, selvom de har set den.
På iPhone er det solikonet, der dukker op, når man trykker på skærmen for at fokusere, og man trækker ganske enkelt op og ned for at justere eksponeringen. På Android finder man et +/- ikon til at justere dette.
Læs også vores 7 tips til at redigere billederne på mobilen.
Tip 4: Lang lukketid / lang eksponering
Hvis du ikke allerede kender Live-funktionen på din iPhone og seriemodus på Android, vil du lynhurtigt komme til at elske den! Ved at aktivere denne funktion kan du tage de mest kreative billeder. Efter du har taget billedet, går du ind i Live-/seriemodus-menuen og vælger "Lang lukketid".
Du kan fx bruge funktionen til at tage billeder af et hurtigt bevægende objekt, fx et vandfald eller en rulletrappe i bevægelse, så bevægelsen bliver uklar og sløret.
Det kan også bruges på travle steder som en rundkørsel eller et torv, for at "udviske" forstyrrende personer og biler i dit motiv som i eksemplet ovenfor. Det bliver en stilfuld effekt med blandingen af et statisk element og bevægelsen i baggrunden.
Vær dog opmærksom på, at billedkvaliteten forringes, når du slår lang eksponering til, men billedet kan stadig sagtens bruges i en CEWE FOTOBOG eller på klassisk fotofremkaldelse.
Tip 5: Panorama (også vertikalt!)
Særligt i byer kan pladsen være begrænset, og man kan ikke altid gå et skidt tilbage, når man tager billeder. Derfor er det helt genialt, at du med funktionen 'Panorama' kan få plads til alt i dit billede – helt uden at du behøver at træde tilbage.
'Panorama' kan faktisk ikke kun bruges til billeder i panorama- eller tværformat. Funktionen kan også sagtens bruges, når du vil tage lodrette billeder, fx af skyskrabere eller kirkespir. Du skal blot vende telefonen og lade pilen køre vertikalt.
Tip 6: Portrætmodus og baggrundsuskarphed
Portrætfunktionen er ikke nødvendigvis kun til klassiske portrætter! Alle elementer kan komme i fokus, når du skifter til portrættilstand. Og det fungerer med både det bageste og det forreste kamera på de fleste telefoner!
Din telefon giver dig faktisk en fantastisk mulighed for at tage det perfekte portræt. Når du har valgt "Portræt", kan du justere, hvor skarp eller uskarp du vil have baggrunden. "Portræt" er perfekt til at tage det perfekte selfie, og hvis du vil lære mere om det populære selfie, kan du tjekke vores selfieguide.
Hav det sjovt med dit mobilkamera!
FAQ - mobilfotografering
Hvordan tager jeg skarpe billeder med mobilen?
For at tage skarpe mobilbilleder handler det først og fremmest om lys, stabilitet og fokus.
Tjekliste til mobilfotografering:
- Tør kameralinsen af (fingeraftryk giver “tågede” og uklare billeder).
- Hold mobilen rolig: brug begge hænder, støt albuerne mod kroppen, eller læn dig mod en væg.
- Tryk på motivet for at fokusere, før du tager billedet (specielt vigtig ved portrætter og nærbilleder).
- Brug mere lys, hvis du kan: gå tættere på et vindue, tænd en lampe eller tag billedet udendørs.
- Undgå digital zoom (den gør ofte billedet mindre skarpt). Gå hellere nærmere på motivet.
- Tag flere billeder (seriebilleder/“burst” hvis motivet bevæger sig), så kan du vælge det skarpeste efterfølgende.
Husk: Det er ofte bevægelse (du eller motivet) som er årsag til uskarphed – ikke at kameraet er dårligt.
Hvornår bør jeg bruge portrætmodus?
Portrætmodus er bedst, når du vil have motivet tydelig i fokus og en blødere, uskarp baggrund (ofte kaldt bokeh).
Brug portrætmodus, når:
- Du tager billeder af personer
- Du vil fremhæve en detalje, som fx en blomst, flot anrettet mad eller en statue
- Baggrunden er rodet og du vil gøre den roligere
Hvordan tager jeg lang eksponering på iPhone?
På iPhone kan du lave lang eksponering ved at bruge Live Photos og derefter vælge effekten Lang eksponering.
Sådan gør du:
- Åbn Kamera-appen og slå Live til (ikonet med de koncentriske cirkler øverst).
- Tag billedet (der optages en kort sekvens).
- Gå til Billeder og åbn det billede, du lige har taget.
- Stryg opad på billedet eller tryk på Live-knappen/effekter (afhængigt af iOS-versionen).
- Vælg Lang eksponering.
Vigtigt tip: Hold telefonen helt stille (gerne mod et gelænder, et bord eller brug et stativ), ellers bliver hele billedet sløret.
Hva betyder 0,5x på kameraet?
0,5x på mobilkameraet betyder, at du bruger mobilens vidvinkelkamera. Det giver et større udsnit og mere dramatisk perspektiv, specielt når du fotograferer store bygninger, trænge gader og rum eller landskab og udsigter. Vær obs på at placere personer yderst i et vidvinkel-billede, da ansigterne kan blive "trukket lange".
Hvordan tager jeg panorama vertikalt?
De fleste tænker naturligvis på panorama ifm. brede landskaber, men du kan også bruge panorama til at tage høje, vertikale billeder. Det er specielt smart til høje bygninger i byer.
Sådan gør du:
- Åbn kameraet og vælg Panorama
- Drej mobilen 90 grader, til liggende modus.
- Start nederst i motivet og bevæg telefonen langsomt opad, mens du følger pilen på skærmen.
- Hold tempoet stabilt - stop hvis du mister fokus og ret op, før du fortsætter roligt.
Hvilke mobilbilleder egner sig bedst i en fotobog?
I en fotobog fungerer billeder bedst, når de både har affektionsværdi og visuel variation. Mange tror, at de kun bør bruge "de flotteste" billeder, men fotobøger bliver ofte bedst, når de indeholder en blanding af iscenesatte og "pæne" billeder samt ægte og uperfekte billeder.
Typer af billeder, der passer særligt godt:
- Store øjeblikke: Fødselsdag, rejser, milepæle og fejringer
- Mennesker og følelser: Latter, kram og spontane øjeblikke
- Oversigtsbilleder: "Hvor er vi?" (landskab, city skylines)
- Detaljebilleder: Mad, hænder, små ting, der fortæller historien (billetter, skilte, blomster)
- Portrætter: I portrættilstand eller i godt lys
- Serier: 2–4 billeder, der viser en begivenhed (fx før–under–efter)
Sådan kan du bruge dine mobilbilleder
Nyd dine flotte billeder i de fineste og mest personlige fotoprodukter
Måske er du også interesseret i dette?
Der er meget mere sommerinspiration at finde! Dyk ned i vores mange artikler










