Bryllup
Guide - Alt til den store bryllupsfest
Du har sikkert allerede holdt eller deltaget i en del fester i dit liv. Til de større fester, muligvis den største, hører dit bryllup. Hvis du har holdt en stor fest før, så ved du, at det kræver en del planlægning at få det hele til at gå op i en højere enhed. For at kunne overskue alt til bryllupsfesten, er det vigtigt med en god huskeliste. Her giver vi dig et overblik over forskellige fotoprodukter, du kan få brug for til den perfekte bryllupsfest.
Design personlige invitationer til festen
Ingen fest uden gæster! Invitationen er det første skridt til at få en bryllupsfest på benene. Lav jeres egne indbydelser, og få på den måde en invitation, som er helt unik og passer lige præcis til jeres ønsker. Med invitationer fra os får I et personligt udtryk og kan sætte jeres egne billeder på. Bryllupsinvitationer med private billeder er ekstra flotte og personlige både at give og modtage. Vi har et stort udvalg af flotte indbydelser, der passer til enhver smag.
Dæk et flot bord til bryllupsfesten med unikke bordkort
En essentiel del af ethvert bryllup er pynten. Bordpynt er i særdeleshed vigtigt til en bryllupsfest og er noget af det, gæsterne kommer allertættest på. Derfor kan det, ligesom med invitationerne, også betale sig at gøre noget ud af bordpynten. En vigtig del af bordpynten er bordkort. I kan nemt gøre noget særligt ud af det og lave bordkort, der både er dekorative og personlige. I kan vælge at gå klassisk til værks og lave bordkort kun med et navn. Hvis I har mod på det, kan I også vælge at udforme dem som foldekort med et billede og en personlig hilsen. Gør det ekstra flot og varieret ved at lave bordkortene i forskellige størrelser og formater. Til bordkort egner polaroid billeder sig også fremragende og kan give et flot retrolook til den personlige hilsen.
En bryllupsfest med specielle menukort
Når I har hjulpet gæsterne med at finde deres pladser, vil de sikkert også gerne vide, hvad de skal have at spise til festen. Til det har vi selvfølgelig også masser af smukke menukort designs at vælge mellem, så det hele er fuldstændig gennemført til bryllupsfesten. Ligesom med bordkortene har I mulighed for at gøre menukortene til noget helt særligt. Sæt f.eks. et billede fra forlovelsen på forsiden, så har gæsterne et ekstra minde, de kan tage med sig.
En alternativ måde at lave menukortet på, er at få det trykt i stor størrelse på aluminiumsplade eller billede på skumplade og stille det ved indgangen på et staffeli. Det samme kan I gøre med bordplanen. Så får gæsterne hurtigt et overblik og kan se, hvor de skal sidde, og hvad bryllupsmenuen står på.
Gaveidéer til bryllupsgæsterne
Måske har I lyst til at give gæsterne en lille gave med hjem til minde om den store dag. Der findes mange små gaver, I kan give jeres gæster med hjem fra bryllupsfesten. Nogle giver slik og chokolade eller et lille minde i form af pastilæsker med navn og dato printet på – men vi har også forslag til gaver, der ikke er så forgængelige, og som helt sikkert emmer af personlighed og taknemlighed. Vores forslag til gaver til bryllupsgæsterne:
Notesblok: Giv din gæst et minde om bryllupsfesten og en personlig hilsen med på vejen i en fin notesblok. Perfekt til at holde styr på dagligdagens gøremål og strøtanker, eller som en mindedagbog om de fælles oplevelser, I garanteret skal have fremover.
Fotomagneter og køleskabsmagneter: Lav nogle små søde magneter med billeder på til jeres gæster. Så kan de nyde minderne dagligt, når de kigger på opslagstavlen eller køleskabet.
Gavekort: Giv et gavekort til CEWE, og få gæsterne til at uploade bryllupsbillederne til CEWE myPhotos – så kan de selv vælge, hvilke minder fra festen de vil have foreviget. Alternativt kan I også dele engangskameraer ud på bordene og selv sørge for at fremkalde engangskameraerne og uploade billederne. Vi kan fremkalde billederne for jer i mange forskelle størrelser.
Se vores mange forskellige slags fotogaver. Hos CEWE er der gaver til enhver anledning!
Når bryllupsfesten er forbi – hvad så?
Efter sådan en stor fest, hvor der er blevet taget rigtig mange billeder, er det en god idé at forevige begivenheden med en fotobog fuld af bryllupsbilleder. Efter et bryllup er det også god skik at sende en lille hilsen noget tid efter festen til dem, der var med. Takkekort indeholder typisk en kærlig hilsen, hvor man siger tak for gaven, for fremmødet og for det gode selskab. Her kan I vælge at bruge billeder fra bryllupsfesten på takkekortet – eller måske sende et personligt postkort fra bryllupsrejsen.
God fornøjelse med bryllupsfesten!