CEWE app CEWE FOTOBOG, fotogaver og meget mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 20% på din første ordre!

Ordrestatus
Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

En åben fotobog med glade venner der fejrer i naturen, omgivet af smukke minder.
En CEWE fotobog til Emmas polterabend, med farverigt konfetti og glade mennesker.

Polterabend

Lav en fotobog med billeder fra dagen

Planlægger du en polterabend for hende eller ham? Her får du de bedste tips og idéer til en festlig og mindeværdig polterabend og inspiration til, hvordan du bevarer minderne.

  • Fang øjeblikkene: Tag en masse billeder af sjove aktiviteter og hyggelige stunder i løbet af dagen
  • Brug billeder som polterabend pynt: Lav personlige bordkort eller fotostrimler, der giver festen et farverigt og unikt præg
  • Lav en unik mindebog: Saml alle minderne i en CEWE FOTOBOG – den perfekte gave til bruden eller brudgommen på bryllupsdagen

Har du brug for flere idéer til polterabend? Så læs vores tips her på siden, eller gå i gang med at designe din fotobog med det samme.

fra 299,00 kr. *

Hvordan vil du bestille?

Produktinformation

Format

Omslag:

  • Hardcover
  • Softcover
  • Hæfte
  • Skind
  • Lærred

Papirtype:

  • Digitaltryk standard, standard (100% genanvendt papir), blankt eller mat
  • Fotopapir blankt, mat eller eksklusiv mat

Designtips og anbefalinger til din polterabend fotobog

Format

Vælg XL Fotobog for at få plads til alle hilsnerne fra gæsterne, eller Kompakt Kvadratisk som en sød lille mindebog til bruden.

Omslag

Vi anbefaler, at du vælger hardcover med et personligt billede og tekst, hvis du vil have en bog der kan holde til at blive bladret i af bryllupsgæsterne.

Effektlak

Brug effektlak på forsiden til at fremhæve flotte detaljer og gøre polterabend fotobogen endnu mere speciel. Fremhæv f.eks. en dato eller navn på forsiden af fotobogen.

Polterabend: Tips og idéer til en festlig og hyggelig dag

Planlægger du en polterabend for hende eller ham? Måske er du forloveren, der skal arrangere hele dagen, eller en god ven, der vil bidrage med noget helt specielt. Uanset hvad, så er personlige minder og mindeværdige øjeblikke nøglen til en vellykket fejring. En fotobog er det perfekte sted at samle alle de sjove og stemningsfulde øjeblikke på. Men før fotobogen kan laves skal der holdes en polterabend fyldt med festlige indslag og skønne minder - her får du vores tips til en god polterabend og idéer til både gaver og aktiviteter!

Gør deres polterabend uforglemmelig med en CEWE FOTOBOG

Du kan nemt og enkelt lave en fotobog med billederne fra dagen og give den som en bryllupsgave. Fotobogen er en flot og personlig gave, der helt sikkert vil glæde bruden eller gommen. Du kan endda også lave et ekstra eksemplar til vennerne og veninderne, der var med til den festlige polterabend. På den måde bliver minderne bevaret på bedste vis, og alle har et fysisk foto-bevis på de skøre, sjove, pinlige og festlige ting, der skete til bruden og gommens polterabend.

Fotobog fra deres polterabend: Den perfekte gave til bryllupsdagen

En fotobog fra deres polterabend er en glimrende bryllupsgave. Ved at dokumentere dagen fra start til slut – fra morgenmaden til de sene nattetimer – giver du brugen eller gommen et varigt minde om deres sidste dag som “ugift”. Selve dagen går hurtigt og er fyldt med indtryk, mennesker og oplevelser, så dét, at dagens hovedpersoner kan sætte sig ned efterfølgende, i fred og ro, og bladre minderne fra dagen igennem i deres eget tempo er en uvurderlig gave i sig selv!

Husk: Hvis bogen ligger fremme på gavebordet til brylluppet kan det være en god idé, at sortere de mest pinlige billeder fra. Lad bogen være et sjovt minde, som både svigermor og gæsterne kan få lov til at bladre i!

flere bryllupsgavetips, og få inspiration til gaver, der passer til alle anledninger.

Lege og underholdning til polterabend

Mangler du inspiration til, hvad du kan lave til polterabend for den kommende brud? Så har vi her samlet en række tips og idéer til sjove aktiviteter, gaver og alt det, der gør dagen mindeværdig og helt speciel.

  • Print en masse små billeder ud fra deres liv og lav en sjov leg, hvor gæsterne skal placere billeder og begivenheder i den korrekte rækkefølge - en form for tidslinje over brudens liv og store begivenheder.
  • Lav en quiz i stil med en pubquiz eller tip-en-13'er om bruden, gommen eller deres fælles liv. Så kan gæsterne dyste om, hvem der kender flest af brudens pinlige historier eller gommens skøre hobbyer eller vaner.

Vil du lave en mindebog til dagen? Her får du idéer til, hvad du kan inkludere i den:

  • Saml minderne fra deres liv: Billeder fra barndommen, skoletiden og ferie i har haft sammen
  • Inkluder alle: Lad alle deres veninder og venner bidrage med deres egne billeder og små historier
  • Brug citater: Gør bogen unik og varieret med interne jokes, sjove citater og kommentarer som “Huske du da vi...” eller “Typisk dig, at ...”

Holdes der en fælles polterabend for både bruden og gommen kan i også lave forskellige lege og konkurrencer, hvor gæsterne er delt op i Hold Brud og Hold Gom. Brudeparret kan også dyste i en quiz om deres udkårne eller en klassisk leg som ryg-mod-ryg legen. Her sidder parret med ryggen til hinanden og svarer på, hvem de mener spørgsmålet passer på. Det kan være spørgsmål som “Hvem ville overleve længst på en øde ø?”, “Hvem danser bedst?” eller “Hvem har sværest ved at komme op om morgenen”. Vær kreativ og hav det sjovt med spørgsmålene!

Gruppe aktiviteter til polterabend

Skal deres polterabend være festlig og aktiv, så findes der heldigvis rigtig mange sjove gruppe-akiviteter i kan kaste jer ud i, der er både udfordrende, sjove og kreative.

  • Escape room: Test samarbejdsevnerne i et escape room.
  • Madlavnings time: Lær at lave lækre ting som cocktails, surdej eller sushi.
  • Kreative aktiviteter: Mal keramik eller lav smykker i hyggelige omgivelser.
  • Fysiske aktiviteter: Mega bordfodbold, bumper balls, laser tag, paintball, klatring eller en dansetime er både sjovt, kompetitivt og udfordrende.
  • Byvandring: Planlæg en skattejagt i byen eller en festlig tur gennem gaderne med musik og god stemning.
  • Smag på noget godt: Ølsmagning, vinsmagning, whiskeysmagning eller ginsmagning, afhængig af hvad dagens hovedperson foretrækker at drikke.

Polterabend idéer til hende og ham

Nogle polteraben idéer passer bedst til bruden, mens andre falder mere i gommens smag – her får du inspiration til både hende og ham

Polterabend idéer til kvinder

Afhængig af brudens interesser og personlighed, så er aktiviteter som keramik, dans, cocktailkursus eller en lækker champagne-brunch en god idé. Når det gælder lege, så kan i lave en klassiker, hvor gæsterne skal designe en brudekjole af toiletpapir, eller en sjov og kærlig leg, hvor deltagerne skriver forudsigelser ned om brudens liv om 1, 5 og 10 år - de kan både være dybt seriøse og bevidst urealistisk. Til sidst læses spådommene højt. Så længe stemningen er god bliver dagen et hit!

Polterabend idéer til mænd

Vil gommen have fart på til hans polterabend, så er aktiviteter som laser tag, paintball eller en eventpark gode valg. Måske ølsmagning eller et madlavningskursus i hyggelige omgivelser også ville været et hit. Vil i underholdes med sjove lege, så kan i lave en hvor-godt-kender-du-din-partner quiz til gommen, hvor bruden har svaret på spørgsmålene i forvejen. Svarer han forkert, kan i finde på en passende straf. Det vigtigste er, at aktiviteterne og legene passer hans personlighed, interesser og hobbyer. Så kan han nyde dagen i selskab med dem han holder af.

Husk at tage en masse billeder under polterabend

Husk at dokumenter dagen! Selvom der er fart på og foregår en masse sjove ting på dagen, så skal du huske at have kameraet klar. Bed eventuelt også de andre gæster om at knipse løs. Forevig dagen med billeder fra de sjove indslag, pletskud der fanger den gode stemning, og billeder af de fremmødte, der var med til at gøre dagen helt speciel. Efterfølgende kan du, og eventuelt et par af de andre gæster, sætte jer og sortere i billeder. Tænk bare på, hvor sjovt arbejdet med at skulle vælge de perfekte billeder og sammensætte fotobogen bliver.

Skal billederne foreviges i andre formater end en festlig fotobog, så kan du også printe billederne ved en fotostation, eller lave en flot plakat eller et indrammet billede som en minde fra dagen.

Brug billeder som pynt til polterabend

Vidste du, at billeder også kan bruges som en del af selve festen? Polterabend pynt bliver mere personlig når du bruge dine egne billeder.

Billedstrimler

Design nogle flotte billedstrimler med billeder af dagens hovedperson, deres udkårne eller dem og gæsterne. De kan bruges som borddekoration og som et sjovt minde, folk kan tage med sig hjem efterfølgende.

Fotoklistermærker

Sæt sjove fotoklistermærker på glas eller flasker. Et fotoklistermærke af bruden eller gommen kan også sættes på gæsternes tøj, så man har en fælles “uniform” som en gruppe. Det er specielt nyttigt, og sjovt, hvis i skal ud i byen og fejre.

Bordkort

Skal i sidde til bords, så kan man lave personlige bordkort med billeder af brudeparret. Det giver dagen et festligt og unikt twist – og så kan alle man blande polterabend-gæsterne godt ved bordet, så alle kan lære hinanden at kende inden brylluppet.

Ofte stillede spørgsmål om polterabend

Hvad laver man normalt til en polterabend?

En polterabend består normalt af en blanding af sjove og hyggelige aktiviteter, fælles oplevelser og god mad og drikke. Det kan være alt fra kreative workshops og fysiske aktiviteter og udfordringer til wellness, fest og byture. Så længe det er tilpasset bruden og gommen interesser kan det ikke slå fejl.

Hvor lang tid inden brylluppet holder man normalt polterabend?

Polterabenden afholdes typisk 2–6 uger før brylluppet. Det giver tid til at restituere og undgå stress eller tømmermænd op til den store dag. Det er dog individuelt og kan afhænge af, om brudeparret eller gæsterne har andre planer der gør, at det skal afholdes tidligere. Sørg dog for, at bruden eller gommen så vidt muligt ikke ved, at du afholder en polterabend for dem. Overraskelsen gør det endnu mere sjovt og specielt.

Hvad er et normalt budget for en polterabend?

Et normalt budget for en polterabend ligger ofte mellem 500 og 1.500 kr. pr. person, afhængigt af aktiviteter, varighed og om der er overnatning eller særlige oplevelser inkluderet. Er der lidt ekstra til overs i budgettet kan det typisk gå til en gave til brudeparret, for eksempel et fotobog med billeder fra deres polterabend.

Hvornår inviterer man til polterabend?

Invitationen til polterabend sendes som regel 6-8 uger før polterabenden, så alle har mulighed for at sætte datoen i kalenderen og tage højde for budget og planlægning. Kommer nogle af gæsterne langvejs fra kan det være en god idé at sende en “save the date” notits ud endnu tidligere og følge op med flere informationer senere. Du kan invitere deltagerne digitalt i grupper eller begivenheder, eller du kan sende personlige invitationer ud, for eksempel med et billede af den kommende brud eller gom på.

Skal man have en gave med til polterabend?

Nej, det er ikke et krav at have en gave med til polterabend. Nogle vælger dog at give en lille personlig gave eller en fælles oplevelsesgave som minde om dagen. En lille fotobog er for eksempel en god, personlig gave, hvis du vil gøre lidt ekstra.

Hvad er reglerne for en polterabend?

Den vigtigste regel er, at polterabenden skal være sjov og respektfuld for hovedpersonen. Aktiviteter bør være aftalt i gruppen, holde sig inden for et rimeligt budget og aldrig presse nogen til noget, de ikke har lyst til.