CEWE app CEWE FOTOBOG, fotogaver og meget mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 20% på CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer!

Kontakt kundeservice:
78 79 78 03
Børnekalender

Børnekalender

Lav din egen kalender til ungerne

  • Vælg mellem mange layouts og designs
  • 4 forskellige bordkalendere
  • Lille og praktisk
fra 139,00 kr. *

Hvordan vil du bestille?

Produktinformation

Format:

  • 14 x 14 cm
  • 21 x 21 cm
  • 29,7 x 10 cm

Papirkvaliteter:

250 g/m² Standard digitaltryk

Lav en børnekalender til ungerne

De fleste børn kan godt lide at vide, hvad de skal og hvornår, ligesom os voksne. Forbered børnene på deres aftaler, både de sjove legeaftaler med kammeraterne og de knap så sjove tandlæge-aftaler, med en fotokalender til børnene. Pynt kalenderen med dine egne billeder og gør den overskuelig, flot og sjov at se på. Så skal de kære børn nok blive bedre til at holde styr på deres aftaler.

Hæng en fotokalender til ungerne op på børneværelset

Lav en fotokalender i det format og den størrelse, der passer dig. Hav i tankerne hvor den skal hænge henne, så den ikke bliver hverken for stor eller for lille. Du kan for eksempel lave en børnekalender med kolonner, så der er en kolonne til hvert barn. Lav eventuelt også en fælles kolonne, hvor der bliver skrevet, hvad familien skal samlet. Det kunne for eksempel være en tur i svømmehallen søndag formiddag, moster Gerdas fødselsdag, eller når der er ferie.

Lav en børnekalender til dit barn med udfordringer

Nogle børn har mere brug for forudsigelighed og overskuelighed end andre. Det kan både være i leg og i andet samvær med andre samt i forhold til opgaver og aftaler. Du kan selv vælge hvilken startmåned, din kalender skal have. Dermed kan du lave en fotokalender til børnene, der følger skoleåret, det er måske nemmere for dit barn.

Børnekalendere og familiekalendere

På et tidspunkt bliver børnene store nok til at bruge familiekalenderen, men indtil det sker, er det rart for alle parter, at ugerne har deres egen børnekalender. Forskellen er, at en familiekalender er til flere familiemedlemmer på én gang, og børnekalenderen kan laves helt specifikt til Emil eller Sofia, så det kun er hans eller hendes aktiviteter og aftaler, der står derpå. Så er den meget nemmere at overskue for barnet, idet de ikke skal forholde sig til andre familiemedlemmers aftaler og aktiviteter men kun deres egne.

Hvad kan du skrive i børnekalenderen?

Børnekalenderen kan bruges til at skabe et overblik for dit barn over, hvad han eller hun skal de forskellige dage. Du kan vælge mellem mange forskellige kalendere til at hænge på væggen og til at stå på bordet. Både vægkalendere og bordkalendere findes i mange formater og størrelser.

Husk at vælge en god størrelse, både til kalenderen og til skriften, så det er nemt for barnet at læse. Lav eventuelt en lille hyggestund, hvor du og dit barn enten laver kalenderen sammen, eller hvor I tager en lille snak om, hvilke ting der er smarte at få skrevet i kalenderen. Disse ting kunne for eksempel være:

  • Skoleferie og fridage. Det er rigtig fint at få skrevet aftaler og aktiviteter ind, men de dage, hvor man ikke skal noget, er også meget vigtige!
  • Sportsaktiviteter: Går din søn til spejder eller håndbold? Eller går datteren til ridning eller badminton? Uanset hvilken sport de dyrker, kan du skrive ind i kalenderen, hvilke dage der er træning, lejr, møder osv.
  • Fødselsdage, både fars og mors samt vennernes og kaninens.
  • Går barnet nogle gange til læge, bøjletandlæge eller lignende? Skriv det i kalenderen. Så ved barnet, at det ikke lige er dén dag, hun eller han skal arrangere legeaftaler med kammeraterne fra klassen.
  • Og det allerbedste tip: Skriv også barnets huslige pligter ind i børnekalenderen. Så kan I for det første få en snak om pligterne, måske er der noget, der skal justeres den ene eller den anden vej, og for det andet vil I slippe for diskussioner og konflikter i fremtiden: I kan nemlig bare gå ind og se på kalenderen, hvad I har skrevet.

En børnekalender er også en god idé til skilsmissebørn, der bor både hos mor og far. Så kan dagene ved mor for eksempel være gule og dagene ved far lyseblå. Desuden kan der være forskellige pligter og aftaler, så det er også en god idé at få dem skrevet ind.

En børnekalender skaber overblik og forventningsglæde

En sidegevinst ved en børnekalender er, at børnene også kan se, hvad de har at glæde sig til, såsom jul, fødselsdage, lejrtur med klassen osv. De kan hurtigt kaste et blik på kalenderen og tælle dage, til de skal af sted eller til den store dag. Hvis dit barn har behov for det, kan I hver aften kigge på børnekalenderen sammen og tale om de ting, der skal ske i morgen. Sæt eventuelt et kryds ved dagen, der er gået, så barnet ved, hvor I er henne.

Forskellige børn har forskellige behov. Alt efter hvor gammelt dit barn er, kan I markere årstider i børnekalenderen, og I kan tale om, hvad man skal have på af tøj, solcreme osv. Med farveblyanter kan børnene selv tegne ikoner til de forskellige begivenheder og aktiviteter. Så bliver selv de mere kedelige aktiviteter, som huslige pligter, overskuelige. Når pligten er klaret, kan barnet markere begivenheden med grønt for at indikere, at jobbet er udført. Det giver overblik og motivation.

Design selv børnekalenderen

I vores gratis fotoprogram kan du selv designe børnekalenderen, så den passer til lige præcis dit barns behov. Vælg mellem forskellige størrelser og formater og bestem designet. Tilpas og pynt med dine egne billeder og leg med farver, rammer og anden clipart. Du kan lave den som en årskalender, der følger enten skoleåret eller kalenderåret lige, som du har lyst til. Du kan også få inspiration og bl.a. læse mere om, hvordan du indsætter flere fotos i kalenderen.