Sådan laver du en kreativ og personlig fotokalender
Få inspiration til, hvordan du kan lave en flot fotokalender med dine egne billeder og slippe kreativiteten løs med vores mange designskabeloner og muligheder
En fotokalender er den perfekte julegave til dem du holder af. Her kan du kombinere deres eller dine yndlingsøjeblikke med et praktisk overblik - måned efter måned. Vi har samlet en række gode tips til, hvordan du designer en smuk og kreativ fotokalender, og hvordan du får mest muligt ud af de mange valgmuligheder og designs som CEWE byder på.
Hos os finder du både vægkalendere, bordkalendere og aftalekalendere, så der er noget for enhver smag og ethvert behov. Læs videre og bliv inspireret af vores bedste designtips og kreative idéer, og se også vores guide til, hvordan du designer og bestiller din fotokalender.
Overvejelser til din fotokalender
Inden du laver din fotokalender, så overvej om den er til dig selv eller skal gives i gave. Her får du 5 gode ideer.
Fotokalendere til hele familien
Skal du lave fotokalendere til dig selv og flere i familien – måske forældre, bedsteforældre og søskende? Så er familiebillederne et oplagt valg til din kalender. Find dine 12 bedste billeder fra årets højdepunkter og brug de gode minder i en fotokalender. Når du kigger årets billeder igennem, opdager du måske, at du har så mange, at der er potentiale til en årbog?
Tradition – kalender med børnebørn
En fotokalender med billeder af børnebørnene hvert år er en hyggelig tradition. Måned efter måned spreder de søde små glæde i hverdagen. Med dine 12 bedste billeder af børnene kan du lave en personlige gave, som går lige i hjertet. Det er ikke altid lige let at få de små krudtugler til at se ind i kameraet, så tag et kig på de 5 fototips til børnefotografering, så du får taget de bedste billeder, som efterfølgende kan komme i din kalender.
En hyldest til dit kæledyr
Er du hundemor eller kattefar? Eller har du en hest eller marsvin? Så gætter vi på, at dit kamera er fuld af billeder af din pelsede ven! Uanset hvilket kæledyr du har, kan du lave en fotokalender med dine 12 bedste billeder og nyde billederne måned for måned det næste år. En perfekt gave til dyreelskere! Finder du lidt for mange gode billeder, kan du samle dem i en fotobog til dit kæledyr.
Smukke naturbilleder hele året
Der er masser af smukke fotomotiver i Danmark – lige fra det vilde Vesterhav til de bornholmske klipper i Østersøen, og fra det flade Vadehav i syd til det smukke Skagens lys i nord. Er du naturfotograf, har du sikkert masser af smukke kandidater at vælge mellem til en fotokalender. Hvis du bruger billeder til januar, som er taget i januar osv., kan du lave en rød tråd i kalenderen. Se vores fototips til at tage endnu bedre billeder.
En særlig interesse
Har du en spændende hobby eller interesse – eller har du lavet et fotoreportage igennem længere tid? Det kan være du har fotograferet det samme træ igennem et helt år, fra de nøgne grene i januar, over maj hvor træet står i blomst til efterået, hvor bladene er orange. Billeder fra en fotoreportage kan give den fineste fotokalender.
Vores papirtyper
Du kan lave fotokalendere på klassisk digitaltrykpapir eller på smukt fotopapir
Digitaltryk
Digitaltryk fås i 4 varianter: standard, blankt, mat og standard (100% genanvendt papir). Standard og mat har smukke bløde farver og en mat overflade, mens digitaltryk blankt giver en stærkere farvegengivelse. Priserne starter fra 139 kr.
Fotopapir
På fotopapir kommer detaljerne mere til sin ret. Vi tilbyder tre typer fotopapir: blankt, halvmat og premium mat. Til forskel fra digitaltryk bliver dine billeder ikke printet, men derimod fremkaldt. Derfor vil du opleve en højere farvegengivelse og klarere detaljer. Priserne for fotopapir starter fra 259 kr.
Kreative tips til fotokalenderen
Designtips og andre kreative ideer til, hvordan du gør din kalender endnu mere unik og personlig
Få alle de vigtige datoer med
Sæt alle familiens mærkedage og fødselsdage i kalenderen. Når du vælger fødselsdagskalender, spiralkalender eller familiekalender, har du plads til at få alle årets vigtigste begivenheder med. Hvis du skal give kalenderen i gave, kan du fx også lægge fælles aftaler, ferier og fester, som du har med gavemodtageren, ind. Det giver et fint overblik over månederne, kombineret med hyggelige minder.
Følg udviklingen måned for måned
Brug billeder af barnet eller kæledyret fra samme tid sidste år. På den måde kan du følge udviklingen måned for måned. Og det er ikke kun dig, der synes det er sjovt at følge med i, hvor meget barnet er vokset, det gør barnet (med stor sandsynlighed) også! Finder du et yndlingsbillede af guldklumpen, kan du også bestille et mobilcover med billede, så du kan nyde billedet uanset hvor du er. Bestil en vægkalender eller bordkalender og følg udviklingen gennem året.
Se frem til store oplevelser
Har du og din familie mange oplevelser planlagt det kommende år? Måske en længe ventet ferie til sydens sol, en weekendtur til en af Europas metropoler, eller en stor fest som konfirmation, dåb eller bryllup? Brug ferie- og festbilleder til din kalender, og se frem til de nye begivenheder ved at glæde dig over dem, I allerede har haft! Du kan også bruge rejsebillederne i en fotobog – en perfekt måde at mindes alle de dejlige ferieoplevelser.
Brug farver på mange måder
Farver betyder alt! Der er flere måder at bruge farve på. Du kan fx bruge baggrundsfarve bag dine billeder eller ændre tekstfarven. Farven, du vælger, kan enten matche farver i dit billede, eller det interiør du har, hvor kalenderen skal stå eller hænge. Du kan også bruge din yndlingsfarve, eller hvis du ønsker, at billederne skal være mere fremtrædende, kan du bruge diskrete farver som sort, hvid eller grå. Du kan også ændre farven i billederne og fx lave en kalender med sort hvid billeder for et stringent look.
Brug billederne fra kalenderen
Når du laver en kalender, bruger du typisk 12 af dine bedste billeder, og måske vil du gerne nyde dem i mere end én måned. Vores fotokalendere er lavet i papir af høj kvalitet – og derfor kan du klippe billederne ud, når året er gået og fx sætte dem i ramme, bruge dem som fødselsdagskort eller sætte dem i album.
Hvilken kalender skal du lave?
Få svaret på hvilken kalender, der er den rigtige for dig, i vores kalender-guide
Sådan laver du en fotokalender
Her får du en guide til, hvordan du designer en flot og personlig fotokalender - perfekt som en julegave til dine kære.
1. Vælg størrelse, papirtype og startmåned
Vælg den kalendertype, som passer dig eller modtageren af fotokalenderen bedst, f.eks. en vægkalender til køkkenet, en bordkalender til kontoret eller en spiralkalender, som er smart og praktisk at have med på farten. Det er også nu, du skal vælge papirtype og beslutte om kalenderen skal være i stående og liggende format, samt hvilken måned din kalender skal starte. Giver du kalenderen i julegave, kan du med fordel starte den i januar. Giver du den i gave resten af året kan den startes den måned modtageren får den.
I dette trin kan du også justere de helt små detaljer som farven på kalenderens spiralryg - på den måde kan kalenderen personliggøre den præcis som du vil, og du kan matche de helt små detaljer til kalenderens design og udtryk.
Se alle vores fotokalendere
En ekstra gaveidé!
Et udvalg af vores fotokalendere kan bestilles med en kalenderliste i FSC®-certificeret træ. En lækker detalje, som i højere grad gør fotokalenderen til en del af dit interiør. Vælg kalenderliste til, når du vælger størrelse og papirtype.
2. Vælg en designskabelon til din fotokalender
Du kan vælge mellem mange forskellige designskabeloner, der hjælper dig med at skabe en flot fotokalender. De designs, der har et lille ikon med en malerbøtten, fås i 60 forskellige farver. Du kan altid selv redigere og justere i din valgte designskabelon, så den bliver så person og unik som du vil have den. Da gælder det bare om at tage dig god tid og skabe noget, der vil glæde modtageren!
Når du vælger din designskabelon kan du overveje, om den skal give dig mulighed for at sætte mærkedage ind, samt hvor store billederne skal være. Det ændrer nemlig, hvor meget plads der er til at skrive egne aftaler og noter i kalenderen.
Se alle kalenderdesigns her
3. Upload dine billeder
Nu skal du uploade dine billeder og placere dem i kalenderen. Du bestemmer selv, om du vil have ét billede for hver måned, eller flere mindre billeder per måned. Vælger du ét billede skal du være opmærksom på billedernes opløsning og hvorvidt de er taget i højden eller på langs.
Til kalenderens forside kan du vælge et billede fra en af månederne eller du kan bruge et unikt billede, der kun vises på forsiden. Du kan justere antallet af billeder per måned under 'Design og layout' – her finder du layouts med flere billeder pr. side, afhængigt af din kalendertype.
I dette trin kan du også tilføje sjove og kreative cliparts og personlig tekst på de enkelte kalendersider.
4. Tilføj mærkedage i din kalender
I vores kalendere er højtider og helligdage allerede markeret, men du kan også selv tilføje mærkedage og vigtige begivenheder. Det gør du online ved at tilføje en tekstboks med din ønskede tekst, f.eks. navnet på en fødselar eller en vigtig mærkedag du fejrer med din partner eller familie, justere tekststørrelsen og placere boksen ved den rigtige dato.
I vores gratis fotoprogram kan du også tilføje billeder ved de enkelte datoer på kalendersiden. Når du i fotoprogrammet har valgt en kalender, en designskabelon og diverse tilpasninger kan du, når du tilføjer billeder til kalenderen, trykke på "Nyt billede". Herefter vil du kunne tilføje et billede, justere dets størrelse og flytte det til boksen eller linjen for en bestemt dato. Du kan for eksempel tilføje et fint billede af fødselaren og eventuelt tilføje deres navn i en tekstboks. Så glemmer du ikke de vigtige dage!
Vores planlægningskalendere er designet med god plads, så du selv kan tilføje de vigtigste begivenheder.
5. Tjek kalenderen igennem og bestil
Sidst men ikke mindt, tjek kalenderen igennem. Inden du bestiller anbefaler vi, at du kigger din kalender igennem og tjekker, at alle billeder ser ud som de skal, og at mærkedage og andre detaljer er korrekte. Du kan altid trykke på "Preview" og se en forhåndsvisning af din kalender mens du designer den.
Når du er tilfreds med din kalender tilføjer du den til varekurven og bestiller. Hvis du vil bestille mere end én kalender, f.eks. hvis den skal gives i gave til flere, kan du nemt ændre antallet i varekurven.
Glæd dig til at få en personlig fotokalender, som spreder glæde med et nyt billede hver måned!
Er du klar til at lave din fotokalender?
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan man laver en fotokalender
Her får du svar på de spørgsmål som vores kunder oftest spekulerer over, når de skal lave en fotokalender.
Hvordan får jeg flere billeder i min kalender?
Når du laver din fotokalender, vælger du et design, og under ‘Design og layout’ kan du vælge et layout med mere end ét billede. Du kan vælge op til fem billeder pr. side, afhængigt af hvilken kalendertype, du har valgt.
Kan jeg selv vælge, hvilken måned kalenderen skal starte?
Ja, det kan du. Du bestemmer helt selv, hvilken startmåned din kalender skal have – faktisk hele 3 år frem. Der er ingen grund til at vente med at lave julegaverne, de kan ligeså godt laves når du har tid! Har du et stort skolebarn derhjemme? Så er det også oplagt med en studiekalender, der starter i august ved skolestart.
Mere inspiration til jul
Find masser af inspiration til personlige julegaver, julekort og alt til advent



