
Konfirmationsgave
5 ideer til nemme, hurtige og personlige konfirmationsgaver
Mangler du en flot og personlig konfirmationsgave? Er det ikke lige smykker, parfumer eller penge, du har lyst til at give? Eller står du måske bare lige og har brug for en ekstra lille konfirmationsgave til konfirmanden eller nonfirmanden? Så læs med her, hvor vi giver dig 5 gode ideer til små sjove, fine og personlige konfirmationsgaver, du kan forære de små voksne på den store festdag.
1. Forær teenageren et fedt mobilcover
Hvis der er noget, unge mennesker virkelig går op i, så er det deres mobiltelefoner! Så hvorfor ikke give en konfirmationsgave, der passer perfekt til deres vigtigste ejendel? Med et mobilcover med foto kan konfirmanden eller nonfirmanden sætte et personligt præg på sin telefon, ligesom coveret samtidig beskytter mobilen mod stød og slag. Design mobilcoveret med et flot billede, vælg fine farver og skriv eventuelt en lille tekst. Vi har mange covers og etuier i forskellige materialer, der hver giver et særligt udtryk – vælg det, der passer bedst til konfirmanden eller nonfirmanden, og glæd dig til at give en smart og praktisk konfirmationsgave.
Tip: Husk at tjekke, hvilken mobil den unge teenager har, så du er sikker på at vælge et cover, der passer til. Vi tilbyder blandt andet iPhone cover med billede og Samsung cover.
2. Giv et personligt vægbillede i konfirmationsgave
Har du haft en særlig oplevelse med konfirmanden, eller har du bare et supergodt, sjovt, skørt eller kærligt billede af jer sammen? Så få billedet trykt og lavet til et flot vægbillede, som den unge voksne kan hænge op på en væg på sit værelse. Du kan få lavet billedet i mange forskellige størrelser, ligesom du kan vælge mellem et hav af forskellige typer print, alt efter hvilket look du går efter. Fuldend vægbilledet ved at sætte en flot ramme omkring det, og få billedet til at fremstå endnu bedre. En unik, varm og personlig konfirmationsgave til konfirmanden eller nonfirmanden.
Tip: Efter konfirmationen har du sikkert mange gode konfirmationsbilleder, der også kan blive til flot dekoration på væggene.
3. Lav et krus med billeder af konfirmanden
Måske har konfirmanden endnu ikke helt lært at drikke kaffe, men et fotokrus er altså også helt perfekt til en kop varm chokolade eller te. Et krus med billeder er både et sjovt, praktisk og personligt bud på en konfirmationsgave. Giv eventuelt et fotokrus med billeder af dig og konfirmanden, så han eller hun bliver mindet om jeres relation og gode oplevelser sammen, hver gang kruset bliver taget frem. Vi har fotokrus i forskellige størrelser og materialer, og er konfirmanden eller nonfirmanden eksempelvis glad for at opholde sig i naturen, så er et robust og let emaljekrus en god konfirmationsgave.
4. Overrask konfirmanden med et puslespil
Det er som om, at puslespillet har fået en renæssance de seneste år – både blandt store og små. Vi kan nok ikke helt komme uden om, at corona-pandemien har haft en indvirkning på det, fordi vi pludselig fik meget mere tid derhjemme. Men det er altså også smadderhyggeligt at fordybe sig i at samle alle de mange brikker til et fint motiv. Med et Ravensburger puslespil kan du give konfirmanden eller nonfirmanden en gave, som han eller hun kan hygge sig med i mange timer. Design puslespillet med et godt billede, og vælg mellem forskellige antal brikker.
Tip: Du kan også bruge puslespillet som en sjov overraskelse, hvor konfirmanden er nødt til at samle alle brikker for at finde ud af, hvad den store konfirmationsgave består af. Design for eksempel puslespillet med et billede af et fjernsyn, en mobiltelefon eller en koncertbillet, alt efter hvad gaven består af. En sjov og anderledes måde at overraske konfirmanden på. Og så får han eller hun to konfirmationsgaver i en – det er da smart!
5. Lav en fotobog om konfirmandens liv
Vil du gøre endnu mere ud af det og give den mest personlige konfirmationsgave, kan du lave en fotobog til konfirmanden med billeder fra livets store og små øjeblikke. Det er en meget kreativ og fin gave at give, som der garanteret vil blive passet godt på resten af livet.
Allier dig med mor, far og konfirmandens gode venner og saml sjove, fine og søde billeder af konfirmanden som barn og ung.
Tips: Har du avisudklip og andre kreative elementer, du vil have med i bogen, så kan du skanne dem med telefonen og nemt sætte dem ind i fotobogen. Se flere tips til en konfirmationsbog.
Bestil konfirmationsgaverne i app eller på computer
Vi håber, du har fået nogle gode ideer til personlige konfirmationsgaver, du kan give de små voksne på den store dag!
Det er både nemt og hurtigt at designe de forskellige produkter i vores foto app eller i vores gratis fotoprogram. Du kan også lave produkterne online direkte på CEWE.dk, hvor du også kan finde inspiration til en masse andre fine fotogaver, der kan bruges som konfirmationsgaver.
Rigtig god fornøjelse!