Kontakt kundeservice:
78 79 78 03
Huse og mennesker ved en havn på Bornholm med klipper og solnedgang.

Bornholm - Guide til naturskønne fotosteder på solskinsøen

Går turen i år til Bornholm, så opfordrer vi dig til at læse denne guide. Her får du fototips og inspiration til flotte fotosteder, så du er klar til at gribe de mange fotomuligheder, øen byder på.

Overvejer du at holde ferie på solskinsøen Bornholm? Vi har allieret os med Mike Grønbech-Dam, hobbyfotograf og indfødt Bornholmer, som tager os med rundt på solskinsøen – både til de kendte og mindre kendte steder.

Bornholm er kendt for sine mange solskinstimer, naturskønne omgivelser og seværdigheder som Gudhjem, Østerlars Kirke og Hammershus. Øens unikke omgivelser er et oplagt sted til en aktiv ferie, hvor du endelig må huske at have dit kamera eller smartphone klar, så du kan fange øens magi og seværdigheder. I denne artikel guider vi dig til Bornholms absolutte must sees, og vi tipper dig om, hvordan du tager smukke billeder på din ferie.

En bil kører op ad en snoet vej på en bjergskråning med havet og solnedgangen i baggrunden.
Skab dybde i billedet ved at tænke over forgrund, mellemgrund og baggrund, når du fotograferer.

3 tips til dine sommerbilleder af Bornholm

Med disse tre tips kan du nemt optimere dine sommerbilleder.

1. Tag billeder med dybde: Tænk over billedets forgrund, mellemgrund og baggrund, da du kan skabe dybde i billedet ved at have fokus på forskellige ting. Se bare Mikes flotte billede fra Serpentinervejen ved Gudhjem på Bornholm, hvor vi kan ane sten og klipper i forgrunden, bilens perfekte placering i mellemgrunden og solnedgangen i baggrunden.

2. Brug linjerne til at guide beskueren: Vores blik drages helt naturligt af linjer, og det kan du med fordel have i baghovedet, når du skal ud og tage nye billeder. Leg med forskellige linjer i dit billede, både lige, diagonale og snoede linjer, som kan være med til at understøtte billedets motiv. Prøv blot at se hvordan vejen og bilen i Mikes billede, tager os med på en tur igennem landskabet.

3. Lad magien opstå i The Golden Hour: I The Golden Hour, eller den gyldne time, har du mulighed for at fange ren magi med dit kamera. Du kan opleve denne stund i dagens første og sidste tid med sol, hvor lyset bliver blødere og varmere. I nogle tilfælde kan du også opleve de smukke, lyserøde skyer, som Mike har her ved Hullehavn i Svaneke på Bornholm. Mike fortæller, at det er en god idé at være klar minimum 30 minutter før solopgang, så du er sikker på at få det hele med.

Bliv inspireret af vores mange fototips!

5 magiske fotosteder på Bornholm

Når du planlægger din tur til Bornholm, så sæt dig godt ind i, hvad du gerne vil se og opleve. Du må endelig ikke snyde dig selv for at tage på opdagelse ved de mindre kendte, men mindst lige så attraktive, steder på solskinsøen, hvor fotomulighederne også er store. Vi har fået Mike til at komme med et udpluk til dig, som du kan bruge som inspiration.

Broen til Arnager Havn

Arnager er et lille og hyggeligt fiskerleje. Her kan du opleve en dejlig sandstrand, et silderøgeri og Nordeuropas største træbro over havvand. Det er en perfekt mulighed for at komme helt ned i gear.

En lang træbro over havet under en blå himmel med lette skyer.
På Bornholm kan du opleve Nordeuropas største træbro over havvand.

Udforsk Hammeren

Udforsk Bornholms nordlige område, Hammerknuden, også kaldt Hammeren. Her vil du opleve unikke naturområder med vandrestier og seværdighederne Hammershus, Opalsøen og Hammeren Fyr. Tæt ved Hammershus kan du finde den sjove og smukke klippeblok, Kamelhovederne.

Præstebo Stenbrud

Slå et smut forbi Præstebo Stenbrud ved Paradisbakkerne. Det er ren balsam for sjælen.

Bornholms skønne strande

Vil du gerne ud og bade på Bornholm, så har du flere muligheder for det. Du kan tage et smut forbi Høl Strand i Listed, som er en lille, intim strand, der ligger i en vig på klippekysten. Ellers er Næs Strand, Antoinette Strand nord for Rønne og selvfølgelig Dueodde virkelig et besøg værd.

Lille strand på Bornholm med klipper i forgrunden og huse, der vender mod havet.
En ø som Bornholm rummer mange strande og muligheder for at få sand mellem tæerne og dyppe kroppen.

Solnedgang og Sandvig

Er du til en dejlig kop kaffe toppet med en smuk solnedgang, så er Sandvig noget for dig. Her kan du nyde hjemmelavet is og lokal frugt i caféen Sandvig Is Kalas.

Hvem er fotografen?

Mike Grønbech-Dam er hobbyfotograf, og i 2020 vandt han konkurrencen #bornholmmoment. Vil du se flere af hans flotte billeder, kan vi anbefale dig at følge med på hans instagram @mike7gd.

Fotocollage hænger på væggen over et spisebord.
Dekorér dine vægge med ferieminder i et vægbillede som en fotocollage.

Forny væggene med dine bedste rejseminder

Trænger du til fornyelse i dit hjem? Brug dine rejseminder fra Bornholm til at lave smukke vægbilleder. Du kan udvælge nogle af dine flotteste rejsebilleder og bruge dem i en fotocollage. Det er sådan en fin måde at se tilbage på sine bedste ferier på. Du kan også samle alle de store og små rejseoplevelser fra øen i en fotobog for eksempel CEWE FOTOBOG Stor Panorama.

Lav en personlig rejsebog - så har du styr på alle ferieminderne!

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer

Læs om:

  • Unikt tilbud på dit første køb af CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer
  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoderne, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koderne gælder til din første ordre af CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.