CEWE app CEWE FOTOBOG, fotogaver og meget mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 20% på CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer!

Kontakt kundeservice:
78 79 78 03
Hænge billeder op

Hænge billeder op

Hæng de rette billeder op - og gør det rigtigt

  • Vælg selv blandt de mange forskellige størrelser
  • Sæt dit eget foto i sort-hvid på fotolærred eller fx fotoplakat
  • Mulighed for design som collage eller flerdelt vægbillede
fra 179,00 kr. *

Hvordan vil du bestille?

Produktinformation

Format

Fra 20 x 20 til 150 x 225 cm

Materialer:

  • Plakater i 6 forskellige papirkvaliteter
  • Fotolærred
  • Billede på aluminiumsplade
  • Billede på akrylglas
  • Vægbillede på træ
  • Galleritryk
  • Billede på skumplade
  • Hexxas

Tips til at hænge billeder op

Vægbilleder kan være med til at give et godt helhedsindtryk og kan tilføre den sidste finish til din boligindretning. Derfor er det også vigtigt, at du har overvejet nøje, hvilke billeder, der skal op på væggene derhjemme Her hos CEWE kan du udsmykke dine vægge med fotos, du selv har taget. Du kan få trykt billederne på forskellige materialer og i diverse størrelser og formater, og med vores gratis fotoprogram er mulighederne for at designe og tilpasse dine vægbilleder nærmest uendelige…

Læs med her og få gode idéer til at hænge billeder op og tips til, hvordan du bedst placerer billederne på væggen, så det ser flot og lækkert ud.

Idéer til at hænge billeder op

Boligindretning er meget individuel. Som udgangspunkt skal du selvfølgelig indrette dig, sådan som du synes bedst om, det er din stil, der skal gøre sig gældende i dit hjem. det gælder selvfølgelig også for de billeder, du hænger op på dine vægge. Det er dog alligevel en god ide at have et par ting i baghovedet, når det kommer til ophængning af billeder, så placeringen af billederne på væggen bliver god:

  • Find den bedste placering af billederne på væggen. Det kan du eksempelvis gøre ved at lave en skitse over, hvordan du gerne vil have billederne til at hæng. Hvis du har flere billeder, der skal hænges op, og du gerne vil have, at de hænger lige, kan du gøre på forskellige måder, blandt andet ved at bruge en snor til ophængning af dine billeder. Snoren sørger for, at dine billeder hænger lige. Sørg for, at de nederste kanter af dine billeder flugter, det ser flot og overskueligt ud. Så kan du sådan set have billeder i forskellige rammer og i forskellige størrelser, hvis du har lyst til det
  • Du kan også indrette din fotovæg ved at placere billederne ’tilfældigt’ på væggen. Sørg for at der er god plads til ophængningen af billeder, og der skal også være god plads mellem billederne, så det ikke ser presset ud. Det giver et lidt anderledes, afslappet udtryk
  • Placer eventuelt dine billeder i samme stil på forskellige vægge. Et godt indretningstip er at fordele dine pyntegenstande og kunst flere forskellige steder. Det kan være forskellige rum i huset eller forskellige steder i det samme rum. Det giver en rød tråd i din boligindretning, så alle de flotte og dekorative ting og vægbilleder ikke allesammen er det samme sted.
  • En fjerde idé til at hænge billeder op er at samle flere billeder i en centreret plads på væggen. Så har du en hjemmelavet collage med billeder. Du kan også lave en rigtig fotocollage, hvor du samler mange motiver i ét billede. Brug for eksempel dine rejsebilleder.

Få en god indretning med smukke vægbilleder

Vægbilleder tilfører din indretning noget særligt. De billeder du har valgt, vidner om, hvem du er, og hvad du synes er vigtigt for dig. Er det stilrene og stemningsfulde sort-hvid billeder, der går igen i din boligindretning? Er det flotte og måske sjove portrætfotos af børnene og de øvrige familiemedlemmer? Eller har du rejseminder på væggene? Det fortæller alt sammen noget om, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig.

En andet idé til billeder, du kan hænge op, er en personlig fødselsplakat, som du kan lave her hos os. Den kan både hænge alene eller være en del af gallerivæg med minder.

Uanset hvad du har hængende, er der, ud over selve ophængningen af billeder, et par andre faktorer, du skal have i betragtning også, når du hænger billeder op på væggen.

  • Lad billedernes størrelse passe til rummets og møblernes størrelse. Det skaber en fin balance, og elementerne udkonkurrerer ikke hinanden i størrelse eller i kampen om opmærksomhed
  • Måske er det også en idé at male væggen? Det er rart at have en nyspartlet og nymalet væg, når du skal til at hænge billeder op. For det første er der ikke gamle huller efter søm og andre ophæng, og for det andet ser det også rigtig flot ud, hvis du giver din væg et strejf af farve. Gerne en farve, der går igen i dine billeder
  • Find det rigtige ophæng til dine billeder. Ophænget skal både passe til, hvor meget væggen kan bære, og hvordan billedet skal hænges op. Husk på at det altid er en god ide at hænge billeder op med 2 skruer, søm eller kroge, særligt hvis du har store vægbilleder. Det stabiliserer billedet, så det ikke kommer til at hænge skævt.

Indret din billedvæg med kunst i alle afskygninger

Ophængning af dine billeder er én ting. Noget andet er, hvilken type billeder du gerne vil have hængende, og hvilket motiv du skal vælge til dine vægbilleder.

  • Lav eksempelvis fotoplakater med dine egne billeder. Upload dine flotteste billeder og få dem forstørret op til en flot plakat
  • Du kan også vælge at få dit billede på lærred. Det ser flot og dekorativt ud, og det er meget nemt at placere billederne. Fotolærreder er som malerier; de reflekter ikke lyset, så du kan hænge billederne hvor som helst i boligen uden at tage hensyn til lysindfald og genskin
  • Få trykt dit billede som et galleritryk. Med en rigtig flot farveintensitet får dine billeder et flot og eksklusivt udtryk

Uanset om du er til plakater, fotolærreder eller andet spændende materiale, kan du her hos CEWE finde et stort udvalg og gratis software, der giver dig masser af muligheder for selv at designe og tilpasse dine egne fotos til flotte vægbilleder. Og den korrekte ophængning af dine billeder gør, at det hele ser ekstra lækkert ud.

Ophængning af billeder – det praktiske

Der er forskellige måder at hænge billeder op. Du skal tage hensyn til, om dine billeder er store og tunge eller små og lette. Desuden skal du også vide, om din væg er en af beton eller mursten eller om det er en gipsvæg el. lign. Der skal nemlig forskellige skruer til de forskellige materialer og i nogle tilfælde, skal du også bruge rawplugs.

Ophængning af billeder er ikke raketvidenskab. Brug din sunde fornuft og din logiske sans og vores tips her, så skal du nok opnå et godt resultat, så dine billeder bliver præsenteret flottest muligt.

Den allernemmeste måde at hænge billeder op

Skal ophængningen af billeder gå hurtigt og nemt? Og vil du gerne have mulighed for jævnligt at udskifte dine billeder, uden at skulle lukke huller, måle op osv? Sæt en gallerihylde op. Den bliver siddende på væggen, og du kan sætte billeder på den og udskifte dem lige så tosset, du vil.

Kundeservice og tilfredshedsgaranti

Er du stødt på problemer med at lave dine vægbilleder? Er der noget, der driller, eller vil du bare gerne vide, hvordan du retter noget eller tilfører grafik? Ring eller skriv til vores dygtige og servicemindede kundeservice, de er der for at hjælpe dig.

Vi håber, at du bliver rigtig glad for dine nye vægbilleder. Skulle der mod al forventning være noget, du er utilfreds med, kan du benytte dig af vores tilfredshedsgaranti.

God fornøjelse!