Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Fødselsdag

Brug dine fotos kreativt

Billeder fra fødselsdage – læs her om spændende måder at bruge dem på

Det er dejligt at være inviteret til fødselsdag! Dejligt samvær med mennesker, man sætter pris på og holder af. Lækker mad og måske sjov underholdning. Og som ved alle andre festlige lejligheder hives telefonerne ofte frem, og vi tager billeder af fødselaren, af gæsterne, af gavebordet, maden osv.

Som oftest gemmer vi billederne fra fødselsdage og ser dem igennem ind i mellem. Vi viser dem til dem, vi var til fødselsdag med og nyder, at vi fik foreviget skønne øjeblikke. Men så går fødselsdagsbillederne ofte desværre lidt i glemmebogen. Og det er da superærgerligt, så hvad med at bruge dine fotos fra Albertes første fødselsdag, fra den uforglemmelige 40-års-fødselsdag eller billederne fra 60-års fødselsdagen for mormor på en kreativ og anderledes måde? Ja? Godt, så læs med.

Hvis du snart skal til fødselsdag og endnu ikke har købt gave til hende eller ham, der fylder år, så har du garanteret allerede en ide om, hvad du vil give fødselaren. Måske har du også allerede besluttet dig for, hvad du skal have på, og hvordan håret skal sidde. Men du mangler garanteret én ting – fødselsdagskortet, der skal sidde på gaven eller der skal sendes som en hilsen til fødselaren. Hvem har ikke prøvet at være på vej ud ad døren og først dér komme i tanke om kortet…?

Lav selv fødselsdagskortet

Men bare rolig, det skal vi nok hjælpe dig med! Du skal da lave et personligt fødselsdagskort. Brug et af dine egne gode billeder af fødselaren eller evt. et af Jer to sammen og skriv en sød hilsen bag på kortet. Du kan gøre det hurtigt og nemt på vores hjemmeside, hvor du kan fremkalde billeder. Du kan for eksempel gå ind under Fotogaver, Art Prints og dernæst Deko Prints. Her kan du lave enkeltkort med dine egne billeder på. Du skal blot uploade det billede, du vil bruge til fødselsdagshilsenen. Dekorer billedet lidt, hvis du synes, og vælg mellem forskellige papirkvaliteter. Bestil og modtag dit billede til fødselsdagen med posten eller afhent det selv i pakkeboks kort tid efter.

Med en så personlig og fin hilsen kan du være sikker på, at kortet ikke bare ryger i skraldespanden sammen med det gavebåndet. Mon ikke det får en velfortjent plads på køleskabet eller måske oven i købet i glas og ramme?

Du kan også bruge det flotte kort som en hilsen, du sender til fødselaren. Det kan være, du ikke har mulighed for at deltage i fødselsdagsfesten, eller måske bliver der ikke holdet fest – men du vil alligevel gerne sende en fødselsdagshilsen.

Og nu vi er ved billeder og fødselsdage, så læs med for at få gode gaveidéer til de bedste fødselsdagsgaver, der er idéer til gaver til ham og til hende.

Giv billeder til fødselsdagen

Det kan nogle gange være svært at finde på fødselsdagsgaver. Før fik du en god idé til et fint fødselsdagskort med billede, nu får du et par gode idéer til fødselsdagsgaver, der nok skal vække glæde hos modtageren.

Der er ikke noget bedre end at give personlige gaver. De falder stort set altid i god jord og får en særlig plads i fødselarens hjerte. De adskiller sig lidt fra de andre gaver, idet det ikke er gave, man bare lige kan gå ud og købe de fleste steder. Det er altså helt unikke gaver, der er lavet eller købt specielt til fødselaren. Og der findes nok ikke noget, der er mere unikt og personligt end fotogaver . Så lav et fotoalbum med de bedste billeder eller lav et sjovt krus med billede eller noget helt tredje. Eller læs med her for mere inspiration.

Hvordan kan du bruge dine egne billeder til fødselsdagen?

Her hos Cewe.dk kan du lave den perfekte gave til fødselsdagen med billeder af fødselaren eller andre motiver, du selv har taget. Du skal blot vælge det fotoprodukt, du gerne vil lave og uploade det billede, du vil have trykt derpå. Der er mange forskellige typer billeder du kan få lavet og bruge som gave, der er nærmest alt lige fra en flot fotoforstørrelse til Retro Prints, som er charmerende og meget dekorative. Se også vores udvalg af smukke rammer der passer til de fleste billeder.

Her får du et par idéer til brug af fødselsdagsbilleder:

  • Ønsker fødselaren sig noget nyt til hjemmet? Hvad med et lækkert billede til stuen med et motiv, du har taget af et sted, I har været sammen? Du kunne også alliere dig med hendes familie og tage et flot familieportræt, som du får lavet til et vægbillede til hende.
  • Lav et smukt portrætfoto af fødselaren. Eventuelt et sort-hvidt billede, som virkelig er stemningsfuldt og smukt til netop denne type billeder.
  • Skal det være noget andet end vægbilleder, er en flot fotokalender eller en personlig almanak, det er også en skøn gave at få. Hvis du er ked af at dit arbejde med at lave kalenderen kun holder i et år – jamen så laver du da bare en evighedskalender! Find de bedste billeder du har af fødselaren og glæd dig til at forære en både smuk og praktisk fødselsdagsgave, der garanteret ikke er andre af på gavebordet. Og den holder år efter år!
  • Sæt billeder fra fødselsdage ind i en fotobog. Hvis du har været med til mange fødselsdage, har du sikkert mange billeder. Lav en flot bog med fotos fra de sidste års fødselsdage.
  • Giv en fotobog med fælles billeder i gave til fødselaren: Alliér dig med de andre gæster og hør om de vil dele deres billeder med dig. Billederne fra fødselsdagen kan du bruge til at lave en fotobog over festen og så har faktisk julegaven eller næste års fødselsdagsgave parat.

Du kan bruge billeder, du selv har taget af alt mellem himmel og jord. Nogle foretrækker fotos af familie og venner, andre er mere til landskabsbilleder og grafiske motiver. Se også din mulighed for at printe Facebook billeder, hvor vi ofte smider billeder op fra fødselsdage.

Tillykke med fødselsdagen!

Har du snart fødselsdag? Så husk at ønske dig et gavekort til vores lækre produkter, så kan du selv bestemme, hvad du vil lave med dine egne billeder.

God fornøjelse!