Kontakt kundeservice:
78 79 78 03

Kundefortælling

Kærlighed til familie og fotografering kan fylde utallige fotobøger

Leonora Grigat er mor med stort M, og dét uden at miste sin passion for fotografering og uden at nedprioritere sin virksomhed. Hun finder også tid til at forevige de store og små øjeblikke i fotobøger. Læs videre og få svar på, hvad Leonora synes er det bedste ved at lave fotobøger, hvordan hun gør fotobøgerne til en del af hjemmets indretning, og hvem Leonoras første fotobog var en hyldest til.

Jeg går meget op i familie, ikke kun mine børn, men lige så meget min familie omkring mig, mine forældre, mine bedsteforældre. Tiden sammen med min familie er noget af det bedste.

Selvstændig fotograf med børn i huset

Leonora Grigat er selvstændig fotograf og content creator. Hun er også mor til Nova på snart 5 år og August på snart 2 år, foruden at være kæreste med Kasper, barn og barnebarn. Nu tænker du måske: Hvordan får hun tid til både at arbejde og pleje sin familie? Svaret er, at Leonora har gjort plads til sin familie og især sine børn i sit arbejdsliv, hvilket både hun og familien vinder på. Lysten til at leve af sin hobby og samtidig få mere tid med sine børn voksede, især med Leonoras andet barn: ”Samtidig med at jeg fik mine børn, især nummer to, gik det op for mig, at jeg gerne ville have et arbejde, hvor jeg kunne have så meget tid som muligt sammen med dem. Og selv kunne bestemme over min tid.” Derfor har Leonora det seneste år arbejdet som selvstændig, hvilket var den helt rigtige beslutning, da det både giver hende mulighed for at have sine børn hjemme og forfølge sin drøm om at tage billeder.

Få Leonoras 5 tips til børnefotografering.

Det bedste er helt klart at give bogen eller at se folks reaktion, når de kigger i den. Specielt mine bedsteforældre, børnenes oldeforældre, bliver altid helt bløde om hjertet, når de ser bøgerne.

Familietid er noget af det bedste

Med både familie og fotografi højt på prioritetslisten er det til stor hjælp, at Leonoras forældre kun bor 300 meter fra familiens hjem på Sydsjælland. På den måde er børnene ikke tvunget til at komme i institution, men kan vælge at være hjemme hos mor eller hos mormor og morfar. Hvad enten Leonora er på arbejde eller har fri, har hun stort set altid et kamera i hånden, og børnene og familielivet er derfor altid i skudlinjen. Og Leonora lægger heller ikke skjul på den store rolle, familien spiller i hendes liv: ”Jeg går meget op i familie, ikke kun mine børn, men lige så meget min familie omkring mig, mine forældre, mine bedsteforældre. Det har altid haft meget stor betydning for mig. Tiden sammen med min familie er noget af det bedste.”

Mine yndlingsbilleder af min familie

Fotobøger til stor glæde for alle generationer

Kombinationen af ubegrænset adgang til et kamera og en dejlig familie, giver et stort udvalg af billeder at lave forskellige slags fotobøger med. Leonora har lavet flere fotobøger og nyder hver gang arbejdet med at udvælge billederne, fordi hun får set alle de gode billeder igennem igen. Det er dog overrækkelsen og brugen af fotobogen, der er den vigtigste grund til, at Leonora fortsætter med at lave fotobøger: ”Det bedste er helt klart at give bogen eller at se folks reaktion, når de kigger i den. Specielt mine bedsteforældre, børnenes oldeforældre, bliver altid helt bløde om hjertet, når de ser bøgerne. De bliver helt rørte, og det, synes jeg, er fantastisk.”

Jeg har planer om at lave en årbog hvert år med børnene. Også fordi jeg ved, hvor meget det betyder for mine forældre og mine bedsteforældre at få sådan en bog.

En fotobog er en gave med glæde til mange år

En CEWE FOTOBOG er virkelig en gave med stor betydning, ikke mindst når andre familiemedlemmer er på besøg hos bedsteforældrene og spørger ind til Leonora og hendes børn. Så bliver fotobøgerne hevet frem, og der bliver knyttet fortællinger til alle billederne: ”Så siger de: Nå, men hvordan går det med Leonora og jeres oldebørn? Så kan de sidde og kigge i bogen og vise deres børnebørn og deres oldebørn frem med stolthed. Det betyder meget for dem.” Ligeledes betyder det enormt meget for Leonora at kunne glæde sin familie med flotte billeder, der viser livets gang, i en fotobog.

Lav en fotobog med dine sommerbilleder: Lad dig inspirere af Leonoras sommerbog!

Fotobøgerne matcher indretningen i hjemmet

I Leonoras liv er der plads til både kærligheden til familien og passionen for fotografi. Det er tydeligt i hendes hjem, hvor store vægbilleder af børnene pryder væggene, og hvor fotobøgerne ligger fremme til fri afbenyttelse: ”Jeg har som regel bøgerne liggende på vores kommode. Når der så kommer nogle herhjemme, kan de bare gå over og kigge i dem i stedet for, at de ligger gemt væk, fordi så får vi dem ikke taget frem.” Leonoras sans for styling gælder naturligvis også fotobøgerne, som hun bruger som en del af indretningen: ”Jeg sørger altid for, at bogens forside ser smuk ud, og så farverne passer ind i de toner, jeg har, i mit hjem.” Det gør, at Leonora har lyst til at have fotobogen liggende synligt i sit hjem, hvilket sikrer, at bogen bliver læst.

Tradition med årbog, der viser børnenes udvikling

Du kan lave en fotobog via CEWE Fotoprogram, via CEWE Fotoverden app eller online på CEWE.dk. Leonora foretrækker, at lave fotobøger online. Når Leonora planlægger at lave i hvert fald én fotobog om året, skal det være nemt at designe bogen – især, når der er to små børn, der gerne vil lege: ”Jeg har planer om at lave en årbog hvert år med børnene. Også fordi jeg ved, hvor meget det betyder for mine forældre og mine bedsteforældre at få sådan en bog. Så det skal gøres til en tradition nu med en årbog over året, der gik, så man kan følge børnene.” En årbog er nemlig en perfekt måde at afslutte året på og gøre status på familiens udvikling, hvilket Leonora også ser potentialet i: ”Det, at jeg kan samle en bog med alle mine yndlingsøjeblikke og mine yndlingsbilleder – det, synes jeg, er fedt!”

Fra kærlighedserklæring i billeder til fotobog om bryllup

Leonoras første fotobog var en hyldest til kærligheden; kærligheden til sin kæreste Kasper, som hun har været sammen med i 13 år, og den familie, som Leonora forestillede sig, at de en dag skulle stifte. I anledning af parrets årsdag for omkring 10 år siden lavede Leonora en meget personlig fotobog til Kasper: ”Det var den bedste måde at udtrykke min kærlighed til ham på; ved at samle alle vores minder og billeder, der var blevet taget undervejs i en bog, og så skrev jeg tekster til billederne i bogen også, hvor jeg uddybede min kærlighed til ham. Det er ikke en bog, der er så mange, der får lov til at kigge i.” Og de søde ord og smukke billeder varer ved den dag i dag, hvor Leonora netop er blevet forlovet. Derfor er det meget muligt, at hendes næste fotobog bliver fyldt med bryllupsbilleder, da parret skal giftes til sommer.

Se hvordan Maria lavede en bryllupsbog om sit drømmebryllup.

Geniale gaveideer i god kvalitet

Leonora er ikke i tvivl om, hvor hendes fremtidige fotobøger skal komme fra. Hun er stor fan af CEWEs fototjeneste og anbefaler CEWE til alle: ”Det er et genialt koncept. Det er en god måde at se tilbage på hyggelige stunder og øjeblikke.” Samtidig understreger hun fotoprodukternes gode kvalitet og de mange designmuligheder, der er: ”Jeg kan godt lide, at det er meget stilrent og enkelt, men der er jo også muligheder for dem, der gerne vil have klistermærker på og effekttryk. Der er virkelig noget for enhver smag alt efter, hvordan man synes fotobogen skal se ud.”

Glæd din familie med de bedste fotobøger

For Leonora er der ikke noget bedre end at fotografere børnene, samle billederne i en fotobog og se familien glæde sig over de smukke billeder og de spændende historier, der knytter sig til billederne. Vi håber, at Leonora har vist dig, hvor stor en betydning fotobøger kan have. Der er mange anledninger, der kan give indhold til en fotobog: Du kan for eksempel give en fotobog i konfirmationsgave, du kan samle dine favoritbilleder af dit barn i en barnets bog, eller du kan glæde din mor med en personlig mors dags gave. Lav den bedste fotobog til din familie eller få ideer og inspiration til andre fotogaver. Rigtig god fornøjelse med at lave din fotobog!

Lav din CEWE FOTOBOG her

Velkomstfordel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 20% på CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer

Læs om:

  • Unikt tilbud på dit første køb af CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer
  • Kreative tips og idéer til gaver
  • Fototips og spændende produktnyheder
  • Sjove fotokonkurrencer
  • Vores nyhedsbrev og hjemmeside er fyldt med inspiration
  • Benyt muligheden og lav hurtigt flotte, personlige gaver
* Du modtager værdikoderne, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koderne gælder til din første ordre af CEWE FOTOBOG, vægbilleder og kort og invitationer. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse mere om nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.